Jeg står på Nørreport station, det er mandag, klokken er 18:00, og perronen er fyldt op med rejsende, som muligvis skal hjem fra arbejde. Folk skubber til hinanden, da de skal nå toget eller metroen, som kommer. Togene og metroerne kommer hurtigt efter hinanden. De højhælede sko på jorden, den høje musik de unge høre, togene der suser forbi, en masse børn der græder og regnen som rammer undergrundsbanens tag, er hvad jeg hører. Et par enkelte tordenslag kommer i ny og næ. Vejret udenfor er gråt og vådt. Folk er våde af alt den regn som kommer ned fra himlen. Den kolde vind, kommer ned fra trappen, og giver en susen over folk. Mc Donalds poser og papir, flyder på stationen, og det hele ligner noget lort. Æbleskrog og bananskræller ligger nede på togskinnerne. Her lugter af sved, råddent mad og her er meget varmt. Luften virker ikke særlig rar.
En ældre dame er væltet omkuld af den store menneskeflok. Ingen hjælper hende, så jeg går over til hende, for at hjælpe hende op fra den våde og kolde jord. Hun er meget taknemlig, og vil give mig penge som tak for hjælpen, men jeg takker pænt nej tak. ``Tusinde tak for hjælpen, der burde være flere af din slags, som vil hjælpe en ældre dame i nød. Ja, jeg oplever det her tit, folk er stressede på perronen, og passer ikke på hvor de går, og ser sig ikke for´´ fortæller Inge Larsen på 78 år. Desuden fortæller Inge, at hun hver dag omkring kl. 18, er på stationen, og det er altid et stort kaos. ``Nogle dage er værre end andre at være her, og jeg med min rollator, har brug for plads til at kunne komme frem´´.
Det er gratis at oprette en konto