”Han løfter hovedet og kigger forelsket men bedrøvet på mig. Hvad kan jeg sige? Jeg har intet svar, intet valg, jeg er tvunget”
Himmelen er blå, små hvide skyer svæver stille på forårshimlen. Jeg springer ud af sengen, frisk som en havørn. Jeg finder mit tørklæde frem, jeg har bestemt det skal være blåt i dag. Mit tøj ligger allerede klar på stolen ved siden af sengen, jeg fandt det frem i går. Jeg lister stille ud på badevær-elset, jeg vil ikke vække familien. Jeg pjasker lidt vand i mit ansigt, vandet er en smule beskidt men kølig mod min hud. Jeg lister ind på værelset igen, finder min lille make-up taske frem og går i krig med mine trætte øjne. Efter en halv times tid, ser de nogenlunde ud og jeg tager så mit tøj på. Jeg bestemte i går, at jeg vil have kjole på, den er svagt lyseblå og sidder super godt på min tynde krop. Jeg tager mit inder-tørklæde på, som er sort, derefter tager jeg mit lyseblå tørklæde på. Det passer lige i kjolens farve, jeg kigger mig i spejlet, alt sidder perfekt og jeg synes selv, jeg er smuk.
Min far er sur igen idag, han hader når jeg snakker dansk. Han kan ikke lide sproget, det er uden for hans religion, mener han selv. Det er også derfor jeg går i skole derhjemme, så jeg kan lære det rigtige sprog, efter min fars mening, men også for at jeg kan snakke med min kommende mand. Ja min far har arrangeret mit ægteskab og det er selvfølgelig med min fætters fætter, for sådan er traditionen i familien, jeg er lovet væk og har været det siden jeg blev født. Min far er altid sur, men er blevet det ekstra meget siden den dag han så mig sammen med Alexander. Alexander er en dreng, han bor nedenunder og jeg har tit kigget på ham, når han om morgenen tog sin cykel, for at tage op på byens gymnasium. Jeg vil ønske, at jeg også gik på gymnasium, at jeg var ligsom alle de andre unge på min alder, men desværre er jeg anderledes.
Det er gratis at oprette en konto