Layla og Majnun

Qays ibn al-Mulawwah var kun en dreng, da han faldt dybt i kærlighed med Layla Al-Amiriya. Han var sikker på denne kærlighed på den første dag, han kiggede på hende på Maktab (en skole). Han begyndte snart at skrive smukke kærlighedsdigte om Layla og han ville læse dem højt på gadehjørnerne til nogen, der havde lyst til at lytte. En dag, Majnun fundet modet til at spørge Layla far for hans datters hånd i ægteskab, men hendes far afviste anmodningen. Et sådant ægteskab, faderen begrundede, kun ville forårsage en skandale. Det ville ikke være passende for hans datter at gifte sig med en person, som alle kaldte en galning. I stedet blev Layla lovet til en anden - en ældre mand fra en nærliggende landsby. Majnun blev overvældet af sorg og forladt sit hjem og familie og forsvandt ud i ørkenen, hvor han levede et elendigt liv i ensomhed blandt de vilde dyr. Layla blev tvunget til at gifte sig med denne anden mand, selv om hun ikke elskede ham, fordi hendes hjerte stadig tilhørte til Majnun. Men selv om Layla ikke elsker sin mand, var hun en god datter. Nyheden af ?dette ægteskab var ødelægge for Majnun der fortsatte med at leve et liv alene. Majnun mor og far savnede deres søn. De ville forlade mad til ham i bunden af ?haven i håb om at han en dag ville vende tilbage til dem.Men Majnun forblev i ørkenen, skriver sin poesi,aldrig at tale til en enkelt sjæl. Majnun brugte al sin tid alene, kun omgivet af dyr af ørkenen, der ville samle omkring ham og beskytte ham under de lange ørken nætter. Han blev ofte set af rejsende, som ville passere ham på vej mod byen. Mange år senere, Majnun far og mor begge død.Leyla fandt en gammel mand, der hævde set Majnun i ørkenen. En dag, den gammle mand mød Majnun i ørkenen; og han sagde nyheden om død Majnuns forældre. Majnun var ind i sig selv helt og vil leve i ørkenen indtil han død. Nogle år senere, Laylas mand døde. Den unge kvinde håbede, at hun endelig ville være sammen med hendes kærlighed; at endelig hun og Majnun vil være sammen for evigt. Men desværre var det ikke såden.Tradition krævede, at Layla forblive i hendes hjem alene at sørge over sin døde mand i to hele år uden at se en anden sjæl. Layla døde af et knust hjerte, alene i sit hjem uden at se Majnun igen. Nyheden om Layla død nåede Majnun i ørkenen. Han rejste straks til stedet, hvor Layla var blevet begravet, og så græd han.