Barndom før og nu: analyse af Bjarne Nielsen Brovsts tekst

I teksten fortæller Bjarne Nielsen Brovst om sin barndom1950'erne. Han fortæller at i hans barndom, var der ingen tid man så mere frem til end sommerferien. En sommer som ifølge ham er velfortjent, efter alt den tid skolen har "stjålet". Ja faktisk flere år, ifølge en klassekammerats beregning. Barndommen stoppede for de flestes vedkommende efter syvende klasse, hvis man ikke kom få realskolen. Men de fleste valgte at komme ud og i gang med at arbejde, for eksempel i landbruget, ved slagter, eller ved købmænd. I sommerferiers alle dage, legede alle med alle, og det var ikke et problem at finde på noget. Du var altid en mulighed at komme i kontakt med dine forældre, da deres arbejde lå i gå- eller cykleafstand fra hjemmet. År Bjarnes tilfælde, gik hans mor hjemme, og hans far nogle få hundrede meter derfra. Bjarne nævner 17 forretninger der lå nær deres hjem heriblandt en snedker, en maler og en skomager. Ingen af forretningerne er der længere. Han fortæller om hvordan tingene er forandret, blandt andet at du ikke længere leger med børnene med mindre, man har en uddannelse der indebærer sådanne ting. Og at byens levende liv ikke længere er der. Han fortæller at han husker ansigter fra folk han havde noget at gøre med, for eksempel at sidde i deres stue og spille kort eller ludo. Om hvordan de fortalte om deres barndom, og at de derfor har erindringsstof fra 1880'erne, og at den tid og frem derfor er realitet for dem. Fjernsynets tilkomst, gjorde at det ikke længere var historier fra andres barndom og ungdom du fik fortalt, men du sad og så det samme som resten af landet, nemlig dårligdom alle andre steder. Han fortæller at skolen dengang var noget der bare skulle overstås, og at lærer og pædagoger ikke skulle være en form for erstatning, af forældrene, som det i mange tilfælde er i dag. Ting som sport var ikke noget man gjorde i håb om at kunne gøre sig en karriere ud af det, og var forældrene var ikke en del af det, som rigtig manges er i dag. Det var noget børn gjorde for at have det sjovt og lege. De voksne er i dag overalt i børns liv, og der går længe inden de egentlig for lov til at tænke selv, der bliver sat en masse regler, og man bliver passet så meget på at man sjælendt ser andet end den sikkerhedsbobbel man bliver placeret i. Bjarne Nielsen Brovst mener at man i dag har frarøvet børn deres frihed, og at det ikke kan være rigtigt, at man skal have lov til at lege.