Bubba og flugten fra fru Nielsen

Solen fulgte hele tiden efter ham, og han begyndte at få udslæt på huden. Den tørre, varme vind piskede mod hans kinder. Hvor længe skal jeg vente her? Tænkte han. Hvornår kommer han. Pludselig var der noget, der bevægede sig oppe på toppen af tårnet. Bubba kunne ikke rigtig se, hvad det var. Han besluttede sig for at gå tættere på tårnet, men selvfølgelig var det bare gamle, og sure fru Nielsen. Det var fru Nielsen Bubba boede ved, det var der hvor alle de børn uden forældre kom hen, men problemet var at Bubba, var den eneste i området som havde mistet sine forældre. Bubba stod og ventede på hans bror som var 22 år. Han boede der ikke, fordi han var flyttet hjemmefra da forældrene døde. Bubba havde en dag ringet til sin bror, fordi han ikke ville bo her ved fru Nielsen. Det var meningen han skulle være der klokken 18.00, men kokken var nu langt over 19.00. Så Bubba skulle i seng. Dagen efter sneg Bubba sig ud af vinduet på hans værelse. Natten til den dag, havde Bubba slet ikke sovet, fordi han kun tænkte over en plan, for at slippe ud. Planen gik ud på, at præcis klokken 08.00 stod fru Nielsen op og lavede mad. Så på det tidspunkt skulle han snige sig ud, med alle hans ejendele. Han skulle have en tang med, for at slippe forbi det store hegn. Det spekulerede han over den nat, men videre. Da Bubba kom hen til hegnet, skulle han bare have tangen op af sin taske, men så let var det ikke, fordi fru Nielsen hurtigt fandt ud af, hvad der skete. Hun sendte hundene ud, så skulle det gå stærkt. Bubba panikkede lidt for han kunne se hundene var lige bag ham, men med et held får han nappet hegnet i stykker, og løber væk fra det han kaldte helvede. Han fandt hurtigt ud af, at fru Nielsen boede et godt stykke væk fra byen. Og fru Nielsen kunne han ikke slippe så let fra. Hun vil kæmpe til det sidste, for at få fat i Bubba, men han vidste ikke at fru Nielsen fulgte efter ham. Så han tog det stille og roligt, med at nå ind til byen. Pludselig hørte han noget bag sig, han vendte langsomt rundt. Og der stod hun, fru Nielsen. Hun tog en stor sæk over hovedet på Bubba, og slæbte ham med hjem. Da de kom hjem, blev Bubba smidt ned i kælderen. Efter en time, kunne Bubba høre stemmer dernede. Han synes at han havde hørt de stemmer engang. Da han endelig når helt hen til der hvor de kom fra, ser han to der virker bekendte. De to mennesker råber i glæde ’’Bubba, vi har sådan savnet dig’’ Bubba ser mystisk på de to mennesker og siger ’’Hvem er i? Kender jeg jer?’’