En fjerdedel af befolkningen vil give staten ret til at henrette særligt grove forbrydere.
24. november 2012 17:33, Søren Strandman-Møller, [EMAIL XX]
Hver fjerde dansker går ind for dødsstraf. Det viser en meningsmåling med 944 respondenter foretaget af Yougov for Søndagsavisen.
På Christiansborg går ingen af Folketingets partier ind for dødsstraf, men de er alligevel med til at få befolkningen til at gøre det. I skøn forening med de danske medier. Sådan lyder vurderingen fra flere eksperter.
»Medierne har fundet ud af, at det er meget salgbart at svælge i uhyrlige, meningsløse forbrydelser. Politikerne er så gået endnu videre og har talt om strengere og strengere straffe i de seneste godt og vel 10 år, og det har været med til at skabe en hårdere tone i befolkningen, « siger professor i retorik Christian Kock.
Han bakkes op af en juraprofessor. »Jeg er fuldstændig overbevist om, at politikerne har en del af skylden. For den retorik, de anvender, har været med til indirekte at skærpe hårdheden i samfundet. Men det er også pressens skyld, for I svælger i de her forbrydelser, « siger Eva Smith, professor i straffeproces og formand for Det Kriminalpræventive Råd.
Kriminelle får ikke ny chance
Hun mener samtidig, at politikerne har startet en markant ændring af hele befolkningens syn på kriminelle.
Det er gratis at oprette en konto