Rejsebeskrivelse om Tyrkiet

Tyrkiet er et europæisk land, som ligger på grænsen mellem Europa og Asien. Størstedelen af landet strækker dig over halvøen Anatolien, som er beliggende i det sydvestlige Asien, hvoraf en lille del strækker sig ind på det europæiske kontinent. Tyrkiet er inddelt i 7 geografiske regioner og 81 provinser. Tyrkiets største by er Istanbul, men derfor er det ikke hovedstaden. Tyrkiets hovedstad hedder nemlig Ankara. I selve Tyrkiet er der ca. 78,8 millioner indbyggere. Tyrkiet har rigtig mange moskeer, og hver eneste morgen imellem kl 04.00 og 05.00 beder de. Det bliver så ført ud gennem nogle højtaler, så hele byens befolkning kan høre det.Størstedelen af indbyggerne i Tyrkiet, eller det vil nu sige ca. 99%, er muslimer. Hele Tyrkiet er faktisk meget stor, hele 783 562 km². Klimaet i Tyrkiet varierer fra middelhavsklima i det sydlige og vestlige Tyrkiet. Omkring Sortehavskysten er temperaturerne lidt lavere, mens der er kolde vintre i det bjergrige østlige Tyrkiet. Den forventede levealder for de fleste tyrker er 69,6 år for mænd og 74,6 år for kvinder. Omkring den 28. juni begynder den muslimske hellige fastemåned nemlig den måned kaldt Ramadan. I denne periode kan der være mere roligt, og mange butikker holder lukket. Selve byen Marmaris har meget at byde på, når det gælder forlystelser. Bargaden og strandpromenaden er populære om aftenen og der er ikke langt mellem barer og diskoteker. I den gamle bydel findes også en bargade, hvor mange af stederne ikke lukker før sent på aftenen. Inde midt i byen ligger der et stort springvand, som hver aften er tændt, med musik og lys. Pamukkale er et overvældende syn, og en af Tyrkiets største turistattraktioner som ligger ca 200-300 km fra både Marmaris og Antalya. De hvide terrasser er skabt af kalkholdigt vand, som gennem årtusinder er strømmet op fra undergrunden og løbet ned ad bjergsiderne. Ud over terrasserne er der mængder af små og store bassiner med det mineralrige vand, som siges at være godt for bl.a. muskler og hudsygdomme. Romerne opdagede allerede for over 2000 år siden vandets helseeffekter og grundlagde i 190 før Kristi fødsel kurbyen Hierapolis på toppen af ”borgen”. I 1980’erne og 1990’erne blev Pamukkale et populært turistmål, og der blev bygget en lang række hoteller på toppen. Men turistudviklingen var næsten ved at ødelægge det fantastiske naturområde. Vandet blev brugt til swimmingpooler, og turister vaskede sig med sæbe i bassinerne, solede sig og gik med sko på de hvide terrasser, men med tiden blev bassinerne udtørret og terrasserne blev mange steder mere gråsorte end hvide. I dag kan man komme på udflugter, hvor man kan se de smukke Pamukkaler. Jeg har ikke selv set dem endnu, men hvis vi skal til Tyrkiet næste år igen, så skal vi med sikkerhed ud og se dem.