Lars Bitsch har skrevet brevet til sin datter, der døde af bulimi.
Didde var meget krævende som lille og forlangte meget. Der var mest besvær ved sengetid, da der skulle læses højt, kæles og snakkes. Om natten havde hun meget mareridt og det tog lang tid for at få hende til at sove. I børnehavneklassen skulle hun være den bedste til at tegne og lave firkanter, samt trekanter og cirkler. Didde var også god i de højere klasser og skrev utrolig lange stile og noter. Hun havde svært ved at få kammerater, da hun satte alt for store krav til dem, om hvad de skulle lege og hvem der gjorde hvad. Der blev holdt prøveeksamen med Didde og hendes far i hjemmet, så Didde kunne få en høj karakter.
Didde spiste ikke meget i en længere periode, da hendes forældre mente at hun spiste når hun var sulten. Men Didde spiste næsten ingen ting og forældrene fik hjælp fra RH og Didde blev indlagt. De andre piger inde på afdelingen tabte sig meget og for når man frøs, så tabte man sig, mente de. Men sådan var Didde ikke, hun spiste nemlig ikke nok.
En af Diddes veninder blev rykket tilbage på Rønne sygehus, efter hendes tilværelse på RH. Da de besøgte Diddes veninde, lignede hun en medtaget koncentrationslejrfange. Hendes muskelvæv var der ikke mere af, hun var bleg, svag og langsom. Til sidst døde hun.
Det er gratis at oprette en konto