De danske politikere var enige om, at Danmark skulle erklære sig neutralt, fordi de frygtede, at krigsdeltagelsen kunne betyde, at Danmark ikke længere kunne være en suveræn stat, hvis en krigsførende stormagt skulle angribe landet. De var dog uenige om, hvordan neutraliteten skulle håndhæves. Partierne venstre og højre ønskede et stærkt forsvar, der kunne afskrække angriberne, mens den radikale regering var bange for at sådan et forsvar ville fremprovokere et angreb. Forsvarsminister Peter Munch og udenrigsminister Erik Scavenius understregede at Danmark ikke skulle være en krigsførende nation, Danmark skulle altså ikke kæmpe i tilfælde af et angreb. Tyskland så man som den største trussel, regeringen prøvede derfor at beholde et godt forhold til tyskerne, uden at indgå en alliance. For eksempel minerede Danskerne efter tysk opfordring Storebælt i august 1914, for at forhindre Storbritannien i at bruge farvandet.
Danskernes hverdag under krigen
Selvom Danmark var neutral under 1. verdenskrig, havde krigen alligevel store konsekvenser for danskernes hverdag. Mens nogle sultede, tjente andre gode penge, og mens nogen gravede nye fæstningsværker, måtte andre deltage aktivt i krigen. For de fleste danskere betød krigen først og fremmest varemangel. Dagligvarerne blev mindre og priserne steg. Allerede i 1915 var priserne på varer steget med omkring 30 % og inden
Det er gratis at oprette en konto