1 / 5 sider - klik for at bladre

Klimaforandringer: naturlige og menneskeskabte processer

  • Geografi
  • 9. klasse
  • Afleveret til 12
  • 5 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Klimaforandringer: naturlige og menneskeskabte processer er en geografi-opgave til 9. klasse, afleveret til karakteren 12. Fylder 5 sider (1.757 ord, ca. 8 min. læsning) og blev publiceret 16. november 2014.

Redegørelse for naturlige og menneskeskabte processer i drivhuseffekten. Opgaven beskriver pladetektonikkens indflydelse på klimaforandringer, jordbanens betydning for istider, og havstrømmenes rolle i global varmefordeling, herunder Golfstrømmen og NAO-systemet. Perspektiverer fremtidige klimaændringer.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid geografiopgave med detaljerede redegørelser for drivhuseffekten, pladetektonik, jordbanens variationer og havstrømmenes betydning for klimaet.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • drivhuseffekten
  • geografi
  • golfstrømmen
  • havstrømme
  • istider
  • jordbane
  • klimaforandringer
  • nao-systemet
  • pladetektonik
  • vulkanisme

Beskriv forskellene på naturlige og unaturlige processer i drivhuseffekten.

De naturlige processer i drivhuseffekten er alle de klimaændringer, der ikke er forårsaget af mennesker. F.eks. har vulkansk aktivitet påvirket mængden af CO2, hvilket har ført til store klimaændringer på Jorden, siden den blev skabt. Derudover er atmosfærens oprindelige sammensætning (kvælstof, vanddamp og kuldioxid fra jordens skorpe) blevet påvirket siden Jorden blev skabt for ca. 4,6 milliarder år siden. Ved planternes fotosyntese bliver der nemlig dannet fri ilt, og den har påvirket atmosfæren og dannet helt nye organismer på Jorden, der er afhængige af denne ilt. Mængden af planter på Jorden kan også påvirke Jordens CO2-udslip.

De unaturlige processer er de klimaforandringer, vi mennesker skaber. Afbrænding af fossile brændstoffer (energireserver, der har ligget i jorden gennem millioner af år: kul, naturgas og olie) og animalsk produktion har skabt en stigning af kuldioxid på 33%, metan på 150% og lattergas på 16% i vores atmosfære. Siden industrialiseringen er drivhuseffekten altså øget på grund af os mennesker. Især i de sidste årtier har der været bekymring om de drastiske klimaforandringer, det har medført og kommer til at medføre.

Beskriv pladetektonikkens indflydelse på klimaforandringerne gennem tiden.

De klimaforandringer, der har været gennem Jordens levetid, er i høj grad påvirket af kontinenternes placering og kontinentalpladernes hastighed. F.eks. påvirker pladernes hastighed jo mængden af vulkanudbrud, og vulkanudbrud frigører CO2 til atmosfæren. Så jo flere vulkanudbrud, jo mere CO2 i atmosfæren. I Kridttiden, hvor Atlanterhavet blev dannet, bevægede pladerne sig meget hurtigt, og vulkanismen var på sit højeste. Det resulterede i, at Jordens gennemsnitstemperatur var 10-15 grader højere end i dag, grundet det høje CO2-udslip fra vulkanerne. Når pladerne bevæger sig langsommere i forhold til hinanden, bliver der færre vulkanudbrud, og der frigøres mindre CO2 til atmosfæren. Indholdet af CO2 i atmosfæren falder også, når to eller flere kontinentalplader støder sammen, da dette danner bjergkæder. Når bjergkæderne er unge, er der konstant nye materialer, der forvitres kemisk (dvs. omdannelse/nedbrydelse af bjergarternes mineraler). Den frie CO2 i atmosfæren benyttes til at omdanne nogle af bjergenes mineraler til kalk. Det er på grund af dannelsen af Alperne, Himalayabjergene og Andesbjergene, at Jordens atmosfære i dag har et relativt lavt CO2-indhold i forhold til tidligere. I dag er det derfor gennemsnitligt koldere, end det har været tidligere i Jordens historie.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver