Brasilien er verdens femte største land og har ligeledes også verdens femte befolkning. Landet dækker godt halvdelen af hele Sydamerika og deler grænse med alle de sydamerikanske lande på nær Ecuador og Chile. Brasilien er først og fremmest kendt for deres regnskov, men på grund af den manglende lovgivning og kontrol, hærger industrien naturen. De seneste år har budt på fremgang, men en kæmpe milliardgæld og de tilhørende renter har fungeret som en kæmpe møllesten. Den tidligere Portugisiske kolonis milliardstore lån forud for ”det økonomiske mirakel” har slået fejl, og på få år opnåede man verdens største udlandsgæld. Nu går en stor del af landets valutaindtægter til at betale af gælden.
Landbrug.
Mere end halvdelen af al Brasiliansk landbrugsjord er samlet hos en lille gruppe af godsejere, der samtidig lader mere end halvdelen af deres landbrugsjord ligge ubenyttet hen. Selvom de store godsejere ejer det meste og den bedste jord, er deres andel af landbrugsproduktionen meget lav. Derfor forventer man, at produktionen vil stige i det øjeblik, at de uproduktive jorde uddeles til de jordløse landarbejdere. En eventuel jordreform ville ikke kun gavne den enkelte bonde, men også hele samfundet, for dermed ville købekraften blandt bønderne stige og markedet for industriens produkter blive større.
Det er gratis at oprette en konto