Den 28 juni 1914, blev den Østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand og hans kone skudt. Mordet blev begået under et besøg i den Bosniske hovedstad Sarajevo, hvor Franz Ferdinand og hans kone kørte igennem byen i en bil med kalechen nede.
Ærkehertugen havde startet med at besøge rådhuset i byen, og derefter have kørt videre. Men da Franz og hans kortege på fire biler skulle til at køre, blev der smidt en bombe. Bomben sårede nogle officerer og få tilskuere men ingen blev dræbt. Ærkehertugen insisterede på at køre videre, og slå kalechen på bilen ned, så tilskuerne kunne se ham. Uheldigvis kom hans chauffør til at dreje forkert på ruten, så de kom ned af en lille sidegade, hvor en af medlemmerne af den hemmelige terrororganisation Den Sorte Hånd, Gavrilo Princip, stod og spiste frokost. Gavrilo havde egentlig opgivet håbet om attentatet, men da han stod præcis det rigtige sted for at kunne ramme både Ærkehertugen og hans kone, kunne han ikke andet end at skyde efter dem. Han affyrede kun to skud, men begge ramte perfekt. Han ramte først Ærkehertugens kone i maven, og derefter Hertugen i halsen. Begge døde få timer efter.
Organisationen havde længe planlagt et attentat på Ærkehertugen, og havde af den grund samlet en gruppe studerende, der skulle stå forskellige steder på ruten. Grunden til at organisationen ville dræbe Ærkehertugen var fordi de gik ind for at samle alle slaviske befolkninger der var under magten fra Østrig-Ungarn til et land.
Det er gratis at oprette en konto