Den største synd er ikke at elske. Et liv uden kærlighed og omsorg er som Jorden uden lys – meningsløst. Men kærlighed kan også gøre blind. Blind overfor selv store begivenheder og ikke mindst sig selv og sin partner. Ikke at blive elsket, kan føre til ensomhed og i værste fald: døden. Kærligheden er dog ikke blot en dans på røde roser, for når man virkelig elsker, indebærer det også jalousi. Og jalousi kan få folk til at gøre dumme handlinger.
Men hvordan kan det være at kærligheden kan være så stærk, at man kommer til at lyve overfor sig selv?
Novellen ”Sildig Opvaagnen” finder sted i en lille landsbyprovinsby. Præsten er byens observans observatør og beretter om et trekantsdrama mellem lægen, som kaldes L, lægens hustru, Elise – også kaldet Fru L og kaptajnen, kaldet H. Til maskeballet flirter Elise med kaptajnen, hvilket fører til en hemmelig affære. Affæren fortsætter i en årrække indtil kaptajnen bliver syg og på sit dødsleje afslører utroskaben for lægen. Dette får lægen til at begå selvmord.
Fortælleren er en jeg- persons-fortæller og er samtidig fortalt af Præsten. Han er med i alle begivenhederne og beretter lystig om dem. Præsten virker dog utroværdig som fortæller, da det kun er hans synspunkt, der bliver fortalt ud fra., Ssamtidig fornemmer man umiddelbart, at han kører rundt med læseren, idet han ikke altid alligevel er sikker og pålidelig i hans beretninger.
Det er gratis at oprette en konto