I denne opgave bliver der sat fokus på den upålidelige fortæller i romantikkens litteratur. For at kunne illustrer dette bruges Steen Steensen Blicher novelle “Sildig Opvaagnen” fra 1828. Steen Stensen Blicher var en kendt dansk præst og forfatter. Derudover refereres der også, under "litteraturhistorisk ramme”, til uddraget om romantismen fra litteraturhistoriebogen, “Saxo og & Co”. Novellen er skrevet under romantismen og her blev tekster beskrevet meget subjektivt og afspejlede overordnet en kritik af det borgerlige samfund og Biedermeierkulturen. I litteraturen handlede det ofte om det at være i en elendig situation, hvor man opsøger det smukke i melankolien. Dette er også tilfældet i ”Sildig Opvaagnen”, som handler om tre par, der bor i byen R. I novellen lever de tre par i et idyllisk og harmonisk fælleskab, hvor de ofte mødes til ”Thevandstid”, og laver forskellige ting sammen. På et tidspunkt i novellen, i forbindelse med et maskebal, bliver idyllen dog ødelagt, da det bliver afsløret at to af personerne igennem mange år har løjet over for gruppen og deres ægtefæller, og indledt et seksuelt kærlighedsforhold til hinanden.
Hvad er en upålidelig fortæller?
En upålidelig fortæller er ofte kendetegnet ved at være utroværdig. Denne upålidelige fortæller fremstår oftest som en jeg-fortæller, der enten ikke kan eller vil fortælle læseren om hele sandheden. Det kan b.la. skyldes at fortælleren måske ikke er tilstede, når de afgørende begivenheder udspiller sig. Den upålidelige fortæller vil ofte have en tendens til at forsøge at indbilde læseren om noget, som ikke er korrekt. Han eller hun kan måske være for følelsesmæssigt påvirket til at fremstille historien objektivt. Derudover så gør den upålidelige fortæller også meget brug af overdrivelse og han eller hun vil ofte gemme sig bag tvetydig humor, ironi, sarkasme, parodi eller løgn.
Det er gratis at oprette en konto