Teori: Hvad er en magnet?: Magneter har været kendt siden oldtiden og anvendes bl.a. til kompasser, der viser retningen mod nord. En magnet er et jernstykke eller andet materiale, som kan tiltrække eller frastøde andre lignende stykker i nærheden. Hvis en magnet hænges op i en sytråd, vil dens nordpol pege mod den geografiske nordpol (magnetisk sydpol), mens den anden ende vil pege mod den geografiske sydpol (magnetisk nordpol). Dette skyldes, at Jorden selv virker som en stor magnet. En magnet har altid to poler, som kaldes en nordpol og en sydpol. To forskellige poler vil tiltrække hinanden, og to ens poler vil frastøde hinanden. Det er ikke muligt at lave en magnet med kun én pol.Den magnetiske kraft: For at to magneter kan tiltrække eller frastøde hinanden, må der være en magnetisk kraft. Vi kan mærke denne kraft fra to stangmagneter, fx ved at bevæge polerne mod hinanden. Selvom man kan mærke den magnetiske kraft, kan man ikke se kraften direkte. Men hvis man lægger en stangmagnet på bordet og drysser jernfilspåner ud omkring magneten, kan man se, i hvilken retning den magnetiske kraft virker. Mønsteret af jernfilspånerne viser magnetfeltet, som findes omkring magneten.
Forsøg: Jernfilspåner og stangmagnet: I dette forsøg, kan vi ved hjælp af en stangmagnet, noget papir og jernfilspånerne blandt andet se magnetfeltet. Når vi hælder jernfilspånerne ud over papiret med magneten under, kan vi se, at jernfilspånerne bliver tiltrukket, der hvor magneten er stærkest, nemlig ved nord- og sydpolen. Vi kan også omkring magneten se magnetfeltet, som går fra nordpolen, og rundt omkring magneten til sydpolen.
Det er gratis at oprette en konto