Aktantmodel og genreanalyse af 'Den kloge bondepige'

Subjekt: Subjektet i eventyret er en den kloge bondepige, der bliver gift med kongen.

Subjektet har en pil til objektet.

Objekt: Objektet i eventyret er den kloge bondepiges far.

Objektet har en pil til modtageren.

Modtager: Modtageren i eventyret er den kloge bondepige.

Modtagen har en pil til den fra objektet.

Hjælper: Hjælperen i eventyret er den kloge bondepiges far.

Hjælperen har en pil til subjektet.

Modstander: Modstanderen i eventyret er kongen.

Modstander har en pil til subjektet.

Genre

Hvad kendetegner et folkeeventyr

Det de kendetegner et folkeeventyr er at den form for eventyr er en anonym mundtlig fortælling, der senere er blevet nedskrevet. Folkeeventyr har en kronologisk orden, hvilket vil sige at tingene sker i rækkefølge, der ikke bliver springet i tiden. Personerne i folkeeventyr er ofte delt i onde og gode. Det der også kendetegner et folkeeventyr er at hovedpersonen i mange af eventyrene skal igennem næsten altid tre prøver. Folkeeventyr foregår i en verden, der både er hverdagsagtig og samtidig en eventyr verden, med overnaturlige ting som trolde, drager, magi og talende dyr. Og for personerne i folkeeventyr er det helt naturligt med disse overnaturlige ting. Mange folkeeventyr er bygget over strukturen hjemme-ude-hjemme hvilket er en del af mit prøveoplæg. Der er næsten altid tre prøver som hovedpersonen i eventyret skal fuldføre. Foreksempel i det folkeeventyr jeg har valgt kommer bondepigen igennem tre prøver. Den første i starten, da faren finder en morter af guld og han vil fortælle det til kongen, men det vil hun ikke for hun tror at kongen så vil have de til at finde støderen. Den anden prøve er hvor der er to mænd der er oppe at skændes om hvem der ejer et føl der har lagt sig ved den anden mands ko og kongen bestemmer at det er den mand der ejer føllet hvor det har lagt sig og det er ved koen. Den mand der rigtigt ejer det gik til den bondepien der var blevet dronning mellem de to første prøver.