Der var engang en fattig bondepige, hendes navn var Ofelia. Hun boede på en gård sammen med hendes far og hendes to søstre. Ofelia havde værelse på loftet, og kom en sjælend gang ned til hendes højt begavede søstre og far i stuen. Hun kom derned når hendes onde søstre kaldte på hende, for at få hende til at gøre rent eller ordne andre ting for dem.
Selvom man skulle tro at Ofelia boede på loftet mutters alene, var det ikke sådan det var. Hun havde sine bedste venner musene boende, og skovens andre dyr kom også tit forbi. En dag fløj en fugl forbi og fortale at den havde hørt søstrene snakke om at de skulle ind til byen, for at gifte sig med prinsen, fuglen syntes også at Ofelia skulle tage med. ”Jeg er hverken køn eller fin nok til at gifte mig med prinsen” sagde Ofelia. Men musene var ikke enige i hende ”Vi skal nok sy en fin kjole til dig, så du kommer til at ligne en prinsesse” sagde de. Musene gik straks i gang, og kort efter var der en meget smuk kjole Ofelia kunne tage på.
Døren smækkede nede i stuen, hun kiggede ud af det lille vindue og så søstrene var på vej. Hun skyndte sig ned for at løbe efter dem, men faderen stoppede hende, ”hvad skal du dog i den mundering? Du havde vel ikke tænkt, at du skulle med dine søstre ind til byen?” Ofelia vidste ikke hvad hun skulle sige, så i stedet for at sige noget fortsatte hun med at løbe i en hulens fart. ”Vent på mig!” råbte hun, men der var ingen reaktion fra søstrene. Igen råbte hun ”Vent på mig!” men stadig ingen reaktion. Hun prøvede en tredje gang endnu højere ”Vent på mig!” Denne gang vendte den ene søster hovedet og kiggede på hende, og trak en sur mine.
Det er gratis at oprette en konto