”I dag må det ske. Vi skal planlægge et kup.” bekendtgjorde Lede Laurits til sin ven. Han kunne allerede forestille sig hvordan det skulle være; sparker døren op, og ser de målløse beboere inde i huset. De løber skrigende væk, som alle andre kujoner. Men først, tisser de lige i bukserne, så vi glider rundt i deres PIS! Skide mider! Kan de ikke bare finde sig i, at vi mangler penge, og derfor gerne vil ’låne’ lidt af dem. Hvis nu bare de slapper af, og giver os lov til at tage et par af deres ting, så vil vi slet ikke løfte vores pistoler mod dem. Så kan vi jo næsten være venner. Men sådan er det bare ikke. Så vi må planlægge til punkt og prikke.
Det var en kold vinterdag. De stædige snigere sad i deres klubhus, som I desværre ikke må vide hvor ligger, for så kan I jo komme og afsløre dem. Og det kan vi jo ikke have. Men uden at sige for meget, kunne jeg godt fortælle, at det her klubhus trængte til en ordentlig renovering. Derfor havde de stædige snigere besluttet sig for at planlægge et kup, hvor de kunne få nogle penge, til dette formål.
Det er gratis at oprette en konto