Jeg vil i denne opgave finde ud af hvilke fordele og ulemper der er for Island, ved at øen er placeret som den er.
Den Pladetektoniske model hænger i høj grad sammen med den tyske videnskabsmand Alfred Wegener der opdagede en form for parallelitet mellem Sydamerikas og Afrikas kystlinje. Efter iagttagelser kom han frem til en teori om, at alle kontinenter har hængt sammen i et superkontinent ved navn Pangæa. De har dog flyttet sig gennem årene og derfor ser de ud som de gør i dag. Selve modellen består groft af 3 forskellige slags grænser. Den konstruktive, den destruktive og den bevarende pladegrænse. Forskellen kan ses på tegningen herunder:
Den destruktive pladegrænse kan både befinde sig under vandet og over vandet. De findes dog oftest omkring bjergkæder, dybsøgrave og så selvfølgelig også ved vulkaner. Ved den destruktive form så støder to plader ind i hinanden, hvorefter den plade med størst densitet vil synke ind under den anden og herefter fortsætte ned i asthenosfæren. Her vil den smelte på grund af det tryk den er under, hvorefter temperaturen vil stige imens dybden tiltager. En oceanskorpe er
desuden tungere end en kontinentalskorpe og derfor vil kontinentalskorpen blive oppe, mens oceanskorpen vil synke ned, hvis disse to former støder sammen. Nedsynkningsprocessen kaldes for subduktion og området bliver kaldt for subduktionszoner.
Det er gratis at oprette en konto