Klimaændringer: årsager og konsekvenser

Klimaændringer er defineret ved variationer af jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode. En klimaændring implicerer, at gennemsnitsvejret har ændret karakter, f.eks. ved afvigende temperaturer, nedbør, vind eller lignende. Årsagen til klimaændringerne kan findes ved eksterne processer som f.eks. Meteornedslag eller ændret solaktivitet, ændringerne kan også forårsages af interne processer på jorden som f.eks. ekstreme vulkanudbrud. Ud over de naturlige processer som kan medføre globale temperaturstigninger, viser mange undersøgelser også, at menneskets aktiviteter især udslippet af CO2 med stor sandsynlighed er hovedårsagen til klimaændringerne, og dermed den globale opvarmning på jorden. Man kan altså ræsonnerer sig frem til, at når der er tale om klimaændringer er der mange faktorer der spiller ind.

Som benævnt kan man se på klimaændringerne fra to vinkler, der er den menneskeskabte drivhuseffekt og så er der de naturlige klimaændringer. Ved de naturlige klimaændringer, er der fire specifikke forhold som er relevante at overveje: Ændringer i solens aktivitet, vulkanisme, ændringer i havstrømme og El Niño fænomenet. Endvidere kan man også se på Milankovitch-cyklusser for at forstå klimaændringerne på den store tidsskala.

Ved det førstnævnte forhold, ser man på solens indstråling på jorden. Indstrålingen fra solen er altafgørende for jordens klimasystem og livet på jorden, af denne grund kan en variation i dens indstråling være en oplagt grund til klimaændringer. Man har dog fundet frem til, at solens indstråling kun variere med få promille, og at den er en meget konstant stjerne set i vores meget korte tidsperspektiv. Der er derfor en bred enighed bland forskere, om at variationer i solens indstråling ikke kan forklarer klimaændringerne. Der findes dog en anden teori omhandlede solen, fremsat af danske Henrik Svensmark og Eigil Friis-Christensen. Disse to forskere dannede den nye teori om solens ”solpletter”. En solplet defineres, som mørkeområder på solens overflade, hvorfra der udsendes en særlig stor mænge af ioniserede partikler. Når solen bliver bestrålet med disse ioniserede partikler bliver heliosfæren forstærket. Dette medfører ringe skydannelse på jorden, da heliosfæren begrænser den kosmiske stråling fra rummet. Den kosmiske stråling fungerer som kondensationskerner i skyer, så når den kosmiske stråling bliver begrænset medfører det at skydannelsen også blive begrænset. Som resultat af den ringe skydannelse, vil der komme stor indstråling fra solen og dermed opvarmning af jorden.