Mareridtet i Tingville

”Hjæææææælp, hjææææææælp!” jeg vågnede i min seng fuld af sved. ”Godt jeg havde bare drømt ondt, jeg må hellere ligge mig til at sove igen” Da jeg vågnede igen klokken 11:00 var jeg helt færdig. Det var en forfærdelig drøm, jeg må hellere se at få noget tøj på og få noget morgenmad. ”Hov hvad er det? Chilli min hund er væk? Gad vide hvor hun er? Neeeeeej maridet. Det er derfor hun er væk” Jeg hopper i en jakke og et par gummisko jeg må ud og lede efter hende. Hun kan ikke være nået så langt forhåbendligt, Hvad er nu det der er spor ind til mit hus? Der har da ikke været nogle, ihvertfald ikke efter hvad jeg ved. Nå men jeg tager ud for at lede efter Chilli nu. Jeg ledte og ledte men fandt ikke Chilli igen. Der sker mange mærkelige ting her i byen så jeg har bestemt mig for at flytte ud på landet til min mor i en månedes tid og så vende tilbage og se om der er noget galt der endnu. Jeg ringer lige til min mor og spørger om det er okay så ”Hej mor det er Cecilie, må jeg bo ude ved dig i en måneds tid? Der sker mærkelige ting her i Tingville så jeg vil gerne væk lidt Chilli er forsvundet kan ikke finde hende og der var spor foran mit hus så vil gerne væk lidt.” ”Okay Cecilie det kan jeg godt forstå det er da ikke så rart, hvornår kommer du?” ”Jeg køre herfra om en halv time jeg skal lige pakke” Jeg blev færdig med at pakke og da jeg tændte motoren slukkede den bare igen, så jeg måtte tage min cykel ud til min mor og hun må køre med tilbage og hente mine ting der er kun 5 kilometer det er ikke så galt. Da jeg kom der ud lå mor i gyngestolen og sov, ”Mor vågn op, du bliver nød til at køre med tilbage efter mine ting min bil virker ikke” ”Hvad hvad? Ja jeg kommer nu Cecilie” Vi kørte tilbage for at hente mine ting ”Mor du bliver ude sådan der ikke sker noget med bilen jeg kommer om lidt” ”Ja selfølgelig Cecilie skynd dig” ”skal jeg nok, jeg er tilbage om 5 minutter” Da jeg kom igen 5 minutter efter sad min mor uden for døren, hun var klar til vis der kom nogle for at gøre noget. Vi kørte hjem og uheldet følger mig fordi vores dæk pungterede da vi 1 kilometer fra at være hjemme så vi måtte se om vi kunne få reseve dækket på, det lykkedes efter vi havde bøvlet i 1 time, så vi skyndte os hjem og fik gjordt klar i gæste værelset til mig. Jeg pakkede mit tøj og makeup ud i skabene, så er jeg klar til at hjælpe ude på landet, hver morgen skal hendes 5 kø’er malkes i hånden, der skal hentes æg, der skal fodres dyr og 1 gang i måneden skal fåret klippet, men hvorfor står der et badekar ude i laden med grå grumset vand? Med en stor sten neden under. Jeg flyttede badekaret lidt og så at der stod på en sten Kurt Andersen, men det var jo min far han var bare forsvundet sporløst, så han ligger måske under den sten det må jeg havde undersøgt! Jeg skal havde hjælp til af få flyttet den sten der, jeg samlet 3 personer der vil hjælpe mig med at flytte stenen. Vi flytter stenen men finder ingen ting? Det er meget mærkeligt, han burde jo ligge der nede. Det kan være det er ham der prøver at få kontakt til mig, men det er en ond måde han gør det på jo, jeg må se om jeg kan få kontakt tilbage til ham så. Jeg ved ikke hvordan jeg skal få kontakt til ham men det vil jeg tænke over til imorgen jeg må hellere komme ind og få mig noget søvn og tænke over det der er sket idag fordi der er godt nok sket mere end jeg kan finde ud af at holde styr på, jeg må hellere snakke med min mor om det imorgen. Hun ved ingen ting endnu men det kommer hun til imorgen fordi der fortæller jeg det hele. Næste morgen kom jeg ned i køkkenet og alt morgenmad var klar, lige fra pandekager til havregrød. ”Mor jeg vil godt lige snakke med dig, det er meget vigtigt” ”Hvad nu Cecilie?” ”Sit dig ned.. Jeg har fundet fars grav” ”HVAD??? Hvor har du fundet den?” ”Under det badekar i laden er der en sten hvor der står Kurt Andersen, det var jo det han hed. Men jeg kiggede i graven med 3 andre men far lå ikke der i?” ”Nej det passer ikke vel? Du mener ikke det der helt seriøst vel?” ”Jo, du må godt komme med ud og kigge vis du ikke tror på mig?” ”Det vil jeg da meget gerne med ud og se” ”okay, skal vi gå der ud efter morgenmaden?” ”okay det er en aftale!” Vi sad bare og spiste i tavshed ”skulle vi der ud eller hvad mor?” ”Ja jeg kommer nu bare gå der ud af skal lige hente noget” ”Okay men skynd dig nu lidt” Jeg går bare ud til laden og venter på hende hun kommer nok om lidt. ”Jeg kommer nu Cecilie” hun gemmer noget det kan jeg se, jeg må være forberedt på hvad hun gør, hun kan finde på alt imellem himel og jord. ”skal vi flytte den sten eller hvad Cecilie?” ”Ja jeg kommer nu mor” ”Jeg skal lige vise dig noget min pige” ”okay mor” Hun stak hånden ned i det grumset vand og hev et skelet hovede op af vandet ”Hvem er det mor?” ”Det er da bare din far Cecilie” ”DET VAR DIG ER DRÆBTE HAM?” ”Ja vil bare ikke fortælle det til dig før du selv opdagede graven” ”Hvordan kunne du finde på det mor?!” ”Det ved jeg ikke skat” Hun tager en stor kniv frem og prøver at stikke mig med den ”Du rør mig ikke!” ”Du skal da ned til din far og ligge skat?” ”Nej det skal jeg ikke, aldrig i livet. JEG MELDER DIG TIL POLITIET DU ER JO SINDSYG MAN!” ”Du kommer snart ned til dig far Cecilie, det skal nok blive sjovt!” Jeg begynder at løbe jeg løber alt hvad jeg kan til jeg er væk sådan hun ikke kan finde mig lige nu. Jeg tager min mobil frem taster 112 ind. ”Hej det er Cecilie fra Tingville, Min mor har dræbt min far Kurt Andersen, i må komme nu! Hun har prøvet på at dræbe mig også. Hun bor på Kronhjortvej 192 9354 Tingville” ”vi kommer, det vil tage 10 minutter så er vi der. Men du bliver nød til at være ved huset når vi kommer!” ”Det kan jeg ikke hun prøvede at dræbe mig?” ”Okay du venter bare i udkanten af vejen så samler vi dig op på vejen, men du skal vinke for at komme med så vi ved det er dig!” ”Okay står ved Kronhjortvej 182 9354 Tingville” ”Okay det er fint, vi er straks på vej” ”Godt!” Jeg løber alt hvad jeg kan ned til Kronhjortvej 182 og venter der. De kommer kørene jeg vinker rigtig meget efter dem, de stopper og samler mig op. Jeg tænker at jeg nok ikke skal snakke til dem lige nu når de køre med blink på. Vi kommer hen til min mors hus, hun står fuld af blod og venter. Hun har dræbt dyrene det tror jeg helt bestemt hun har. De køre ind i hendes går, hun fare hen til bilen, de skynder sig ud og finder deres pistoler frem hun prøver at angribe dem, hun får en af dem ned og begynder at bide ham i halsen, han bløder rigtig rigtig meget fra halsen og forbløder vis jeg ikke kommer ud og hjælper med at stoppe blødningerne, jeg løber ud og tager ved om hans hals men det er for sent. Min mor går på mig nu også. Politiet skyder efter hende men rammer hende ikke, hun har bidt mig i halsen også nu. Hun går på den sidste politi betjent nu og han overlever ikke. Hun begynder at slæbe os ind til badekaret, jeg vælger ikke at gøre modstand for det nytter ikke noget hun er meget stærkere end mig, vi bliver smidt i vandet og der opdager jeg at det ikke er min far der ligger i vandet, han står ved siden af min mor og har givet hender krafter til at dræbe os. De står og holder om hinanden og kigger ned i vandet til os, de griner, hun er nok ude i verden et sted idag og spøger over Tingville eller Kronhjortvej, så hold jeg væk fra de steder fordi hun dræber alt hvad hun kommer i nærheden af, ligemeget hvem det er eller hvad det er. Så pas på der ude alle sammen, vi kan ikke havde at vi mister flere liv, hun gør det for at få hævn over politiet fordi de fik hende i fængsel til sidst og hun sad der til hun døde. Hun ligger begravet på Tingville kirkegård og har nu gjort det i 5 år, hun spøger med sin mand som hjælper hende med at få ligende væk når hun har dræbt nogle. Og mig Cecilie ja jeg lever i København og har fået et fantastisk liv med en mand og 2 børn. Så nu må vi ikke håbe at min mor finder hen til hvor jeg bor nu på Amar og dræber os. Jeg går til psygolog fordi jeg er bange for at der sker mig og min familie noget, psygologen prøver på at overbevise mig om at der ikke sker noget. Men nu må vi se jeg har også en kæreste der passer på mig og mine børn og vi har vagter med os over alt nu som passer på os når der er det mindste! Så vi må håbe at vi lever lykkeligt til vores dags ende.