Gåder i mørket

Da bilbo åbnede øjnene måtte han spekulere på, om han nu også virkelig havde åbnet dem; for det var akkurat lige så mørkt, som når han holdt dem lukket. Der ingen nogen steder i nærheden af ham. Forestil jer hans rædsel! Han kunne intet høre, intet se, og det eneste han kunne føle var stengulvet. Han rejste sig meget langsomt og famlede omkring på alle fire, til han rørte tunnelens væg, men hverkan oppe eller nede kunne han finde noget som helst. Ikke det mindste, ingen spor af bjergtrolde, ingen spor af dværge. Det svimlede for ham. ingen spor af han datter eller hans kone han var begyndt og spekulere på om han nu var død eller om det bare var en drøm det eneste han kunne huske var at han lå i en kiste. han begyndte og få nogle flachbaks det hele startede med at Bilbo havde siddet stille i min taxi i en lille time nu, indtil han pludselig modtog et opkald. hans overordnede gav ham koordinaterne til hans GPS og han var nu på vej ud for at hente en kunde. Stedet som han skulle hente kunden ved, lå et godt stykke uden for byen, lidt øde faktisk. han havde kørt i en time, og der var blevet lidt tåget. Han fik pludselig nogle flashbacks af han's afdøde datter og kone. Det var præcis to år siden hans datter døde. Og det var hans egen skyld hun døde. Hun var på det tidspunkt elleve år. Hun var lille i forhold til de andre på sin alder, hun havde langt blond hår, blå øjne og var spinkel af bygning. jeg skulle hente hende hos en veninde. Vi var i midten af december, og det var hundekoldt udenfor. Klokken var ved at være mange. Inden jeg tog af sted for at hente hende, havde jeg drukket en del alkohol. De sidste par år havde jeg drukket hver aften, og det ødelagde vores familie. Det var som om min datter og jeg var uvenner, vi hilste ikke og kiggede nærmest ikke på hinanden den aften jeg skulle hente hende. Det var som om hun havde på fornemmelsen at noget dårligt ville ske. Noget som hun aldrig ville kunne tilgive mig for. Jeg kørte en lille omvej, og pludselig hørte jeg et bump. Det var sikkert et dyr. Jeg blev nødt til at dreje ned ad en lille vej, eftersom jeg havde mistet fokus og overset et sving forude. Jeg slingrede en del, og min tilstand og den glatte vej gjorde det ikke lettere for mig at køre. Der lød et kæmpe brag, og så husker jeg ikke mere.