Det ringede endnu engang på døren. Constance sukkede dybt, og smækkede igen telefonrøret på. Hun stak hendes fødder ned i de blomstermønstrede klip-klappere, strammede sin blå morgenkåbe og bevægede sig langsomt mod døren. Hun nåede lige, at få et glimt af sig selv i det aflange spejl i gangen, rystede på hovedet og rettede på det slidte grå hår. Den halvrådne dør knirkede da hun forsigtigt åbnede den. Hun fremstammede et forsigtigt skrig, da hun så, hvad der ventede hende på den anden side af døren, men det udviklede sig til et højlydt og hjerteskærende råb om hjælp. Det sortnede for hendes øjne, og det sidste hun så inden hun besvimede, var en blodig kniv og et uåbnet brev, der i forvirring dansede for hendes øjne.
Længere oppe ad den snoede gade til venstre, stod et gammelt og forfaldent hus. Huset rakte sig langt op i luften, og kunne ses fra alle vinkler i den lille landsby. Det eneste der udelukkede et ubeboet og livløst hus, var den sorte kat, der som altid sad i det runde vindue i et af husets torne. Stilheden omkring huset skabte en uhyggelig og faretruende stemning. Blomsterne ved huset var visne, bladene var så småt begyndt at falde af den store eg, selvom det kun var midt i augustmåned, ukrudtet var det eneste der florerede i den ellers døde have. Solen var ved at gå ned, og man kunne så småt skimte solnedgangen bag byens huse og kirkens torne. En blå tåge vandrede omkring det forladte hus, og skyggede for solens sidste stråler, noget mistænksomt var på vej.
Det er gratis at oprette en konto