Genfortælling af 'Hr. Torbens datter'

En genfortælling af følgende to strofer fra ”Hr. Torbens datter”.

1.

Om en Søndag ad Aften skured de deres Spjud,

Om en Mandag ad Morgen rede de saa vrede ud.

2.

Der de kommer fra norden Skov,

Der gik Hr. Torben og holdt sin Plov.

Sveden dryppede ned fra de fire brødres pander. Der lugtede klamt og muggent af sved og vådt halm i laden. Det havde jo også lige regnet og helt tæt var taget ikke. Så engang imellem kom en dråbe vand faldende ned fra et af de større huller. Ingen af brødrene bed mærke i det. Der var en syrlig smag af dyb koncentration, rædsel og ikke mindst hævngerrighed i den store lade. Ingen af dem turde tænke på hvordan den følgende mandag skulle forløbe. Hvornår ville de ride af sted? Hvordan ville de tackle situationen? Hvad havde de rent faktisk tænkt sig at gøre? De tre mindste brødre satte alle deres lid til den ældste. Det var ham, der havde set Torben. Det var ham, der var klogest. Og det var også ham, der var mest rasende.

Thomas, den næstældste, tænkte meget over om Jan, den ældste, kunne holde hovedet koldt når de stod foran Torben og eventuelle venner af Torben. Ville han gå i panik, eller dumme sig? Thomas havde før stået i pressede situationer med Jan. Det var ikke alle, der var gået lige godt. Men det var der ikke tid til at tænke på nu. Nu skulle han fokusere på den blanke genstand han stod med mellem hænderne. Problemet var ikke at holde den stille, men mere at bide den stikkende smerte fra de små gnister i sig. Spydet gled let over den store slibesten, mens den tunge, gyngende rytme fra pedalen stressede dem alle. Især Mikkel og Rune, de to mindste brødre, væmmedes ved situationen. De var trods alt også kun 16 og 17 år. De havde aldrig prøvet andet end en lille slåskamp ovre på pladsen. Det var Mikkel til gengæld også god til. Nogle gange kunne han slå hjernen fra og nyde den rustne og meget metalliske smag af blod i munden, imens han tævede de andre. Men det her var noget helt andet. Hvis Torben begyndte at forsvare sig og man først smagte smagen af blod, kunne man være sikker på at det var det sidste man nogensinde ville smage. Torben var kendt for at være landsbyens største mand. Selvom Jan havde sagt, at han ikke var meget større end deres far, så var Mikkel stadig meget usikker.