Kære dagbog… Som sædvanligt holdt jeg huset i stand, mens min elskede far, Torben, var ude og pløje sin mark som han plejer. Men denne gang skete noget uventet.
Klokken blev mange, men han var ikke kommet hjem endnu. Jeg begyndte at blive lidt små nervøs på hans vegne. Lige pludselige hørte jeg en banken på døren. Jeg skyndte mig at åbne den, da jeg troede det var ham. Men det var ikke synet af min far, som mødte mit blik. Det var en favr og fin ridder, som stod ude foran min dør. Jeg havde ikke forventet noget lignende, men dog tog jeg imod ham med glæde og bød ham både lyst, spil og drikke. Han trådte roligt ind og tog imod det hele. Han kiggede lidt underligt og chokerende på mig, ligesom om han ikke kunne forstå, at det var virkelighed. Der var helt stille et lille øjeblik… indtil jeg brød tavsheden ved at spørge, hvorfor han kiggede sådan på mig. Han svarede med harm i stemmen: ”Havde jeg vidst, du havde været så god, aldrig skulle jeg set din faders hjerteblod”. Hans øjnene blev fyldt med sorg og medlidenhed. Lige i det øjeblik han afsluttede sætningen, kunne jeg mærke mit hjerte knuses i flere tusind stykker. Tårerne flød ud af mine øjne. Jeg kunne ikke sige noget. Jeg forstod intet og jeg var helt i chok. Jeg havde masser af tanker, der kørte rundt i hovedet på mig ”Hvorfor skulle det ske for mig?” ”Hvorfor min far?” ”Hvad skulle jeg stille op nu?”… men jeg kunne bare ikke sige noget, så røstet jeg var. Inden alt gik i sort for mit syn, tog han blikket væk fra jorden og sagde: ”Siden jeg har gjort dig så stor en nød, skal du leve så godt som mig”. Han tilbød mig at tag mig med sig… Jeg havde ikke rigtig andet at gøre, og derfor valgte jeg at tage med ham.
Det er gratis at oprette en konto