DNA er en forkortelse for Deoxyribonucleic acid, som er et molekyle, der bærer på mange genetiske instruktioner, der bliver brugt som f.eks. vækst, udvikling, funktion og reproduktion, af alle levende organismer og virusser. Reproduktion kan også blevet kaldt for formering eller forplantning.
DNA er lange molekyler, der bærer på vores arveegenskaber. Alle levende organismer har DNA i hver eneste celle de har. I hver eneste af menneskets 200 milliarder celler, er der næsten 2 meter DNA-molekyle. Strengene i siderne i DNA-molekylet består af fosfatmolekyler og sukkermolekyler. Trådene imellem DNA-molekylet er opbygget af 2 par baser: Adenin, Thymin og Cytosin og Guanin. Adenin går altid sammen med thymin, og Cytosin går altid sammen med Guanin.
DNA-molekylet kan blive opdelt i flere dele, der bliver kaldt for nukleotider. Et nukleotid består af et sukkermolekyle og et fosfatmolekyle og en af de baser fra trinende fra DNA-molekylet. Når Tre nukleotider står på samme række, danner det et codon. Når man tagger nogle af disse codoner danner man så et gen.
Langt størstedelen af ens krop er dannet af proteiner, og det er så kombination af baserne, som har en kode der bestemmer hvilke proteiner cellerne kommer til at danne. Når en celle skal formere sig, deler den sig. Derefter ruller DNA molekylet sig mange gange rundt om nogle små proteinmolekyler, og på den måde dannes der kromosomer. Antallet af kromosomer er forskelligt fra en art til en anden art. Mennesket har f.eks. 46 kromosomer. De 46 kromosomer består af 23 par. 23 af kromosomerne kommer med ægcellen fra vores mor, og de 23 med sædceller fra vores far.
Det er gratis at oprette en konto