Universet er en skabelse, som er skabt til os. Måske også til andre som vi ikke kender noget til endnu, men en dag kommer til at kende. Hvordan startede det hele? Big bang teorien er den mest accepterede og forståelige forklaring på, hvordan universet har udviklet sig, siden det blev dannet.
Ifølge Big bang teorien blev universet skabt for ca. 14 mia. år siden. Universet var allerede uendelig stort fra det øjeblik, det blev dannet, men var overalt presset tæt sammen. Universet var derfor ufattelig varmt og tæt. Af ukendte årsager begyndte universet at udvide sig og det gør det stadig den dag i dag. Lige meget i hvilken retning vi kigger, ser det ud som om de galakser, vi betragter, bevæger sig væk fra os. Det er fordi, universet udvider sig. Men det er ikke galakserne, der bevæger sig. Det er universet, der strækker sig i alle retninger. Vi siger, at universet udvider sig. Men det er ikke kun selve universet, der startede ved Big bang, også selve tiden opstod her. Det giver derfor ikke mening at spørge om, hvad der var før Big bang. Tiden, som vi kender i dag, eksisterede ikke før Big bang.
Nogle tror på, at universet er skabt af Gud, hvorimod andre tror på at universet er skabt via nogle atomer. Begge holdninger kan godt lade sig gøre, men der er ingen, der rigtig ved, hvordan universet er skabt. Vi prøver bare på at skabe os et midlertidigt realistisk svar.
Det er gratis at oprette en konto