Hvad nu hvis vi ikke er alene? Er et spørgsmål der ofte trænger sig på, når jeg står og kigge på himlen.
Jeg får en fornemmelse af nærvær fra andre planeter, hver gang jeg kigger op på himlen. En følelse af at nogle kigge ned på mig, som jeg kigger op på dem. Jeg synes tanken om at vi er så lille en brik i det store univers føles uvirkeligt.
Man har hørt tusindvis af historie omkring ufoer og rumvæsner, folk der har hørt eller set noget unaturligt. Jeg kan huske en sag med flere folk der påstod, de havde set en ufo flyve over himlen. Jeg tror for det meste historie som den er opfundet for at skabe en mediestorm.
Fordi vi her på jorden har haft så meget besvær ved at besøge andre planeter, kan det ikke fra min synsvinkel være realistisk at væsner fra andre planeter har besøgt os optil flere gange.
Jorden er en stjerne så stjernerne må også være en jord for andre væsner, hvis det er muligt for vores jord at skabe den virkelighed vi har på jorden i dag. Så er det vel også muligt for en anden planet at skabe dens egen virkelighed. Der kan i mit hovede ikke findes andre væsner som os, der kaldes mennesker, fordi vi blev skabt af en tilfældighed, så en anden planets tilfældighed må havde skabt en anden virkelighed for andre væsner.
Det er gratis at oprette en konto