Hvad nu hvis vi ikke er alene? Det er et spørgsmål, næsten alle mennesker har stillet, men ingen har rigtigt kunnet svare på det. Nogle mennesker hævder at have set noget eller nogen, som ikke lignede noget, fra denne planet af. Jeg tror ikke, vi er alene i rummet og der findes mange andre former for liv i vores univers.
Universet er uendeligt. Det kan ikke passe vi er alene. Der findes andre væsener derude, men de er så langt væk, at vi aldrig kommer til at møde dem. I vores lille solsystem findes der 8 planeter. Vores solsystem ligger i mælkevejen, som indeholder flere milliarder andre solsystemer og næsten uendelig mange planeter. I universet findes der mere end 100 milliarder galakser, hvor langt de fleste er større end Mælkevejen. Så hvis vi er alene i universet, er chancen så lille, at man ikke kan forestille sig det. Derfor tror jeg på, der findes andre former for liv i rummet.
Hvorfor har vi så ikke fundet andre former for liv? Jordens liv er dannet ved en tilfældighed. Hvis ikke de ting, der er sket i jordens levetid havde fundet sted, ville vi nok ikke have stået, som vi gør i dag. Og det er ikke sikkert, de andre planeter i solsystemet har de rigtige forhold for liv, som jorden har lige nu. En planet som Mars har måske engang haft liv. For 300 millioner år siden kunne Mars have været beboet af levende væsener som på jorden. Jeg tror, man vil finde fossiler af mystiske og uhyggelige væsener på Mars en dag, når vi har teknologien til det.
Det er gratis at oprette en konto