Den store dag Novelle

Det er et år siden nu. Mig, min søn og ekskone. Haden fra djævlen, der sivede igennem min ekskone og kærligheden fra guds hånd der lyste op, fra min søn. Jeg kan huske min søn stå der alene, uden nogle til at tage af ham midt inde i København. Mig og min kone havde for travlt med at skændes. Vi havde for travlt med at skændes om hvorfor jeg hele tiden skulle have en øl, hver gang vi holdte en drikke pause. Jeg kan huske hun spurgte stille og roligt. ”Hvorfor skal du drikke en øl i hvert pause vi holder?” Der var intet galt med spørgsmålet, jeg var bare alt for stiv til at tænke klart og tog det derfor også personligt. Så jeg råbte som en bjørn til hende, ”jeg har da lov til at drikke lige så meget øl jeg har lyst til!” Så kom den, SLAM, min store næve, lige på midten af hendes lille iskolde, røde næsetip, hvor min ekskone bagefter fik overbalance og faldt baglæns ned af bænken. Hun lå helt bevidstløs og var is kold, som dødens bare arme. Hun sagde ikke et eneste ord, hun lå der, iskold som en isprinsesse. Jeg første jeg tænkte var ”Er hun død? Slog jeg virkelig så hårdt”. Hvad skulle jeg sige og gøre. Min søn for højre af mig med et helt tomt ansigt og min kolde ekskone for venstre af mig, med det postkasse røde blod, løbende ned af siden på hende. Hvad kunne jeg gøre. Folk kom løbende fra alle sidder og begyndte, at gøre det ene og det andet førstehjælp de kunne finde på. Få minutter efter kom politiet. De tog hurtig fat i folk som der havde kontrol over stedet. Spurgte dem ind til min søn, min ekskone, mig selv og hvad der var sket. Jeg sad bare på bænken hvor jeg slog hende og havde kun en tanke i hovedet. Kort tid efter kom ambulancen. De havde fuld udrykning på, så man kunne høre dem komme kørende fra hjørnet af. Da falken kom ud af ambulancen, løb de over til min ekskone og fik hende til at ligge ordentligt. De tog derefter over med at hjælpe hende, i stedet for de civile der prøvet. Politiet kom over til mig og spurgte ”herrer, hvor har du gjort af din søn, som alle andre snakker om?” Det kom mine tanker igen. Jeg havde ikke gået over til ham eller sagt noget, siden jeg slog min ekskone ned. Og sidste gang jeg så ham, var da folk kom løbende fra alle sider og hjælp min ekskone. Først mit livs kærlighed, som jeg har ødelagt med alt det alkohol og efter min dejlige søn, som er mit køb og blod. Da jeg sagde jeg ikke vidste det, jeg havde ikke holdet øje med ham, skyndte politiet at løbe over til bilen og bede om assistance til at finde min søn. De kunne godt se, at jeg slet ikke kunne fokuserer på noget andet end det jeg havde gjort mod min ekskone. Min søn var ikke engang vigtigere. Efter ambulancen kørte med min ekskone og politiet havde snakket med nogle forskellige folk, for at høre hvad der egentlig skete. Blev jeg samlet op af to politibetjente og blev kørt til et slags opholdssted, hvor jeg kunne få noget fred og komme ud af mine problemer, men det var ikke det jeg troede. Jeg troede at de havde sat mig der, fordi så vidste de hvor jeg var og så kunne de få fat på mig hurtig muligst.