Jeg læste Pia Juuls digt HEX fra 1985 meget hurtigt igennem, og syntes det var kedeligt og intetsigende. Efter nogen tid slog det mig at der måtte ligge noget mere gemt. Det kunne ikke være så enkelt som det lød. Jeg læste det igen. Og igen. Og igen. Pludselig forstod jeg det. Jeg læste mellem linierne og fandt pludselig en masse interessant der virkeligt fik mig til at tænke over ordene erkendelse og benægtelse.
Digtet handler helt objektivt om en pige, der er ude at ride med sin far. De vælger hver en hest og rider ud I skoven, hvor de skal møde pigens elskede ved et træ. Ude i skoven laver pigen en drik af urter. De rider ud af skoven igen og ender hos pigens mor, der syr på hendes røde brudelagen.
Subjektivt mener jeg, digtet egentlig handler om en ung pige, der bliver seksuelt misbrugt af sin far, men benægter det over for sig selv, så hun faktisk ikke tror, det er forkert.
Jeg vil, ved at tage nogle eksempler fra teksten prøve at fortolke digtet og forklare det med fokus på min subjektive mening:
”jeg vil være fe og prinsesse før målet. men stenen lyser os i møde. snart er alt for sent.”
Det er gratis at oprette en konto