Denne novelle, ”Alle kan ro”, fra Politikens Magasin er skrevet af Pia Juul og er skrevet i år 2008. Novellen omhandler en nybagt student, og fejrer sin 19. fødselsdag. Hun fejrer dagen i en robåd med sin familie, og det er dagen inden, at hun flytter hjemmefra og for alvor skal klare sig selv. Men når hun endelig skal til at starte sit nye liv og lære at være selvstændig, insisterer moren på, at hun vil køre hende til toget.
Fortælleren i novellen er en jeg-fortæller, som er explicit, hvilket betyder, at hun er med i selv handlingen, som vi kan se allerede i første linje (side 60, linje 5: ”Jeg kan ikke ro”, sagde jeg.). Her kan vi også se, at novellen er skrevet i datid. Derfor er novellen en fortælling, som jeg’et fortæller efter handlingen er sket. Dette kaldes bagudsyn og her kender fortælleren slutningen.
Jeg’et har en indre synsvinkel, hvilket vi kan se i næste linje (side 60, linje 6: … men jeg blev ikke flov.). Indre synsvinkel kan man kende ved at se, om jeg’et skriver om sine følelser. Novellen er scenisk fremstillet. Den er detaljeret og langsomt fortællertempo. Man læser det, som jeg’et tænker. Disse tanker beskrives godt (side 60, linje 8: Måske var det ved at klare op? Et lille varmt punkt inde i mig drejede en omgang.), men omgivelserne er knap så detaljeret. Alligevel detaljeret nok til at man nemt kan forestille sig de forskellige scener, der bliver brugt i novellen.
Det er gratis at oprette en konto