1 / 3 sider - klik for at bladre

FSA Dansk skriftlig fremstilling december 2012

  • Dansk
  • 9. klasse
  • Afleveret til 12
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

FSA Dansk skriftlig fremstilling december 2012 er en dansk-opgave fra 2015 til 9. klasse, afleveret til karakteren 12. Fylder 3 sider (1.059 ord, ca. 5 min. læsning) og blev publiceret 15. maj 2020.

Dansk skriftlig fremstilling december 2012: Opgave 3, realistisk novelle. Skrevet ud fra et billede, som fremgår af opgavearket.

Det hele var startet for et halvt år siden. Det var forår, træerne var så småt begyndt at få blade, og  solen viste for første gang sit ansigt. Det var frikvarter, og Jens havde kaldt mig over. Han var  anderledes frisk og entusiastisk, end han plejede. Solskinsvejret havde måske en påvirkning, men  man kunne fornemme, at han havde noget på sinde. Han havde fortalt mig om det, og jeg havde  vist interesse. En interesse, som voksede og dækkede hele min krop, ligesom efeu på et hus. Det  var spændende, nyt og en smule farligt   Jeg havde sagt ja, og vi havde aftalt det hele.     Fredagen havde været speciel, og vi kunne ikke koncentrere os i skolen. Jens havde konstant  vendt sig om og sendt et blik, som var anderledes, end det han sendte til de andre. Blikket  snakkede nærmest til mig. Det var opmuntrende og opløftende, og det fortalte mig, at jeg var  noget værd. Mere værd end andre. Jeg havde tankerne et helt andet sted end skolen, og tankerne  omhandlede det der skulle ske senere på dagen. Jeg var spændt, men ikke nervøs eller bange, og  jeg vidste, at dette var min chance. Jens havde givet mig en opgave, og jeg skulle bare  klare den.  Det var måske farligt, men ikke desto mindre nødvendigt.     Butikken lå ved siden af frisøren, og folk strømmede ind og ud af den med en travlhed, der  kunne sammenlignes med en redebyggende fugl. De automatiske døre var tilklistret med  åbningstider og ugens bedste tilbud, og en gammel mand var lige ved at vælte, da en ung kvinde  nærmest løb ind i butikken med sine to skrigende børn. Jeg var ligeglad, for jeg havde kun et  mål, og det var bagerst i butikken. Måske var det alligevel for risikabelt med alle menneskerne.  Måske kunne jeg blive opdaget. Nej, jeg kunne sagtens gøre det. Jeg skulle bare ikke virke  mistænkelig. Der var heldigvis ikke særlig mange mennesker nede i den afdeling, som var  interessant, og jeg kom ubemærket hen til hylden. Der var mange eksemplarer tilbage, og ingen  ville opdage manglen af netop dette. Jeg orienterede mig med nervøse drejninger, og jeg var  begyndt at svede. Ingen kiggede, og jeg tog den hurtigt under jakken, og forlod afdelingen. 

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver