Gæringsprocesser: gærcellers væksthastighed og sukkerkoncentration

Formålet er at finde gærcellers væksthastigheder, ved forskellige koncentrationer af sukker.

Hypotese

Gæringsprocessen gør, at der bliver lavet mere CO2, som så øger trykket.

Min hypotese er, at når sukkerprocenten er højere, bliver trykket også højere fordi sukkeret gør fermenteringen mere effektiv og danner kuldioxid. Jeg formoder derfor at grafen vil være lineær og positiv hældnings koefficient.

Når sukkerprocenten er på 0% formoder jeg, at der ikke vil ske noget, da gæring ikke har noget at gå i reaktion med, og derfor vil der ikke blive produceret kuldioxid.

Teori og fremgangsmåde

Teori

Jeg ved, at gær er vekselvarme, levende organismer. Gærceller kan omdanne sukker til energi, CO2 og H2O Jeg vil undersøge gærcellers aktivitet som funktion af sukker koncentrationen i omgivelserne. Mens temperaturen er konstant

Reaktion 1 (aerob): C6H12O6 ? 6 CO2 + 6 H2O + energi

Reaktion 2 (anaerob): C6H12O6 ? 2CO2 + 2 H2O + ethanol + energi

Aerob betyder med ilt, anaerob betyder uden ilt

Gærcellerne er i stand til at omsætte blandt andet, sakkarose (almindelig bordsukker) til glukose, og benytte dette som en næringskilde. Overordnet kan denne omsætning ske på to forskellige måder, aerob omsætning via oxygen eller anaerob uden oxygen.

I dette eksperiment registreres gæringen via anaerob fermentering. Når gærcellerne foretager respiration, vil der forbruges O2 med samme hastighed som når der dannes CO2 og der vil derfor ikke ske nogen ændring af trykket i reaktionskolben. Ved en gæring derimod vil CO2 produktionen bevirke en tryg stigning i en lukket reaktionskolbe, da der ikke forbruges O2. På denne måde benyttes trykstigningen med et mål for gærcellernes produktion af CO2, og således også for deres produktion af C2H6O.