Storbyer har altid tiltrukket mange forskellige mennesker, for i storbyen kan man gemme sig for sig selv eller andre, man kan rende rundt med facade eller blive et kendt ansigt hvis det er det man vil, derfor er der så mange som prøver at beskrive dette fænomen storbyen, en af dem er Mike Hellstrøm, som skriver teksten som hedder ”Café Existens,” i denne tekst er nogle af nøgleordene til handlingen ensomhed, overfladiskhed, håbløshed og rutinepræg. Ud fra disse hovednøgleord, synes jeg, hvis man ser teksten lidt ovenfra at den godt kan se meget kedelig og problematisk ud. Men måske repræsenterer dem bare hverdagen, som man ser hvis man stopper lidt op og ser hvad der i virkeligheden foregår. For i virkeligheden så er manges hverdag nok en del overfladisk og dermed også ensomt, hvis man ikke kan komme ned på bunden af et menneske, og se alt hvad det indeholder så er det også svært ikke at være overfladisk. Hvis man opfører sig som der står her i teksten: ”Ingen kommunikation. Bare stil. Stil i evig baropstilling, mens glasset glemmer alt om opøvning af hukommelse og indprentningsevne.” Så kan man da ikke stifte nye bekendtskaber, og folk som ikke har kommet der i mange år, men som kommer udefra, vil ikke føle sig velkomne. Hvis man ikke kan bære/holde ud at have den stil, som føres så kan man vist også godt glemme at føle sig tilpas på caféen. Når man er kommet ind i det miljø vil jeg også tro at det næsten er umuligt at komme ud af igen, fordi den sætter et helt andet præg på dit liv, den ligegyldighed, som man den lang dag skal bære, den vil man ikke kunne holde ud hvis man lever i det jeg vil kalde et rigtigt fællesskab.
Det er gratis at oprette en konto