Analyse og fortolkning af Louis Jensen – ”De mærkelige fugle”
Fagdidaktisk begrundet vurdering af tekst 1’s egnethed i forhold til mine mål for danskundervisning.
Jeg har brugt reglerne for traditionelt komma.
Jeg har valgt at lave en ”traditionel” analyse og fortolkning af novellen, da jeg mener det er en vigtig del af danskundervisningen i overbygningen. Det er denne form for analyse der forventes at eleverne er i stand til at kunne til eksamen efter 9. Klasse, og derfor også den der er vigtig at de kan bruge.
Da teksten for mange kan virke svær at forstå, ville jeg bruge en del tid på at forberede eleverne på at læse teksten. Der kan arbejdes med forskellige begreber og ord i teksten, som for mange elever kan synes svære at forstå. Derudover ville jeg forberede eleverne til mødet med teksten, ved at arbejde med forskellige genretyper, og hvilke karakteristika der er typiske for disse. På denne måde vil eleverne have en forståelse for teksten inden de går i gang med at læse den hvilket er af stor vigtighed og betydning for elevernes tekstforståelse. (note fra hende Elisabeth)
Senere i forløbet i forbindelse med fortolkning af analysen, vil jeg bede eleverne om at stille undrende spørgsmål til teksten. Disse spørgsmål skal herefter diskuteres på klassen, hvilket vil kunne give mange af eleverne klarhed over hvad fortolkning af teksten vil sige, samtidig med at det vil åbne deres syn på teksten, hvilket vil gøre dem i stand til at se teksten fra andre synsvinkler end lige præcis deres egen.
Det er gratis at oprette en konto