En betegnelse for en myte bliver mest anvendt om en religiøs fortælling, der i et udvidet virkelighedsplan beretter om guder, skabelse og død. I andre tilfælde bruger man betegnelsen om en skildring af en sjælelig oplevelse. Men J. V. Jensen har skabt sin egen definition på en myte.
I denne her novelle er der tale om et kort prosastykke, der beskriver det drastisk oplevede øjeblik. Her gengiver J. V. Jensen et sceneri uden et egentligt handlingsforløb, som overskrider tidens- og rummets grænser. J. V. Jensen gør brug af en eksistentiel nonfigurativt figur som døden og J. V. Jensen formår at skabe en tidløs oplevelse. "Oktobernat" er netop sådan en myte.
Teksten interesserer sig ikke hovedsageligt for personernes sociale forhold eller den praktiske hverdag. Der er tale om en almengyldig situation som er de to unge meningsløse og tilfældige død. Derfor er det præcise tidspunkt for denne historie ikke relevant eller centralt og kun bliver kun angivet angivet ved: "For mange Aar siden."
Denne tekst "Oktobernat" har en alvidende fortæller. Hele teksten er et bagud-syn, hvori handlingen fortrinsvist skildrers gennem personerne i en kombination af indvendigt og udvendigt syn. I situationen med Lisbeth hvor hun ligger i sengen ser man nogle eksempler på henholdsvis udvendigt og indvendigt syn "Lisbeth rejste sig stille, bøjede sig frem og saa ud.Langt henne kunde hun ikke mere se Jorden for Mørke." Alt det som hænder og forekommer med Lisbeth medvirker også til at illustrere et andet aspekt i den synsvinkel. Her er nemlig ikke kun tale om et internt syn hos hende, Jørgens indre tanker og følelser kommer og til udtryk. I teksten er det gennem disse indvendige syn, at de fundamentale motiver bliver behandlet.
Det er gratis at oprette en konto