Johannes Vilhelm Jensen Forfatter og skribent (1873-1950).Johannes V. Jensen er født d. 20. januar 1873 i Farsø, Himmerland. Søn af dyrlæge Hans J. Jensen og Marie Kristine Jensen. Student fra Viborg Katedralskole 1893. Flytter til København for at studere medicin. Han bestod en række indledende eksaminer og arbejdede som volontør på kommunehospitalets kirurgiske afdeling. Han Opgav definitivt lægestudiet i 1898 for at blive forfatter. På dette tidspunkt havde han allerede udgivet 12 romaner.
Han giftede sig i 1904 med Else Marie Ulrik, og lagde derefter afstand til ungdomstiden som symbolistisk-dekadent halvfemserdigter. Johannes V. Jensens store forfatterskab omfatter 83 bogtitler. Undervejs i sit studium skrev han digte og kulørte romaner til magasinet Revuen. Han fik sin litterære debut med romanen Danskere i 1896. Senere fulgte Himmerlandsfolk i 1898 og Nye Himmerlandshistorier i 1904 som satte en høj standard for den hjemstavnsdigtning, der dannedes i det såkaldte folkelige gennembrud. Digt- og mytesamlinger. I begyndelsen af 1900-tallet skabte han ny prosa og poesi, som gjorde indtryk på hans omverden. Et af hans mest berømte værker er ” Den historiske roman Kongens Fald ”(1900-01) fra ungdomsårene.Forfatterskabet løb videre efter at han for første gang blev indstillet til nobelprisen i 1925. Allerede da havde han dog den væsentligste del af sit forfatterskab bag sig.Han Modtog nobelprisen i litteratur i 1944 for sit forfatterskab præget af poetisk forestillingsevne og intellektuel nysgerrighed.
Det er gratis at oprette en konto