Klimaforhold og primærproduktion

Primærproduktionen er inden for økologien de autotrofe organismers produktion af kulstofforbindelser. En autotrof organisme er, når den selv kan skaffe sig det kemiske stof og den energi ud fra uorganiske stoffer, der er nødvendig for at overleve. Man kan sige de er "selvforsynende". Primærproduktionen opgøres som enten bruttoprimærproduktionen eller nettoproduktionen dvs. den rest, der er tilbage, når de autotrofe har brugt en del til egen respiration.

Jeg vil senere komme ind på klimaforholdenes betydning for plantens vækst og overlevelse i naturen.

Forsøgets formål

Forsøget har til formål, at vise os hvad vi kan forvente omkring primærproduktionen på det pågældende sted, og hvorefter vi på baggrund af resultaterne kan kommentere hvilke konsekvenser det nødvendigvis må have for beplantningen på området.

Fotosyntese:

6CO2 + 12H2O + lysenergi C6H12O6 + 6O2 + 6H2O

Teori: Plantens respiration

Planten skal bruge energi til f.eks. stofoptagelse, vækst og formering. Når planten skal skaffe energi til sine livsprocesser, sker det ved nedbrydning af den dannede glukose. Det sker i plantens celler. Planten får glukosen ved fotosyntese, som foregår inde i plantens grønkorn. Grønkorn indeholder farvestoffet klorofyl. Klorofylet kan ved hjælp af lysenergi fra solen spalte vandmolekyler i ilt og brint. Plantecellerne udskiller ilt som et affaldsstof, mens brint og kuldioxid bindes sammen under dannelse af glukose. Planterne anvender den dannede glukose til dækning af plantens energibehov og som byggemateriale i plantens vækst. Planten kan binde glukosemolekylerne sammen to og to og danne rørsukker(sukrose), eller i længere kæder af glucosemolekyler og danne amylose, som planten bruger som oplagsnæring. Stivelse finder man oftest i specielle stivelseskorn i cellerne hos frugter, frø og rødder. Stivelsen bruges til den første spiring om foråret som energi, før bladene er dannede. Kulhydraterne kan derefter nedbrydes til glukose, som ved hjælp af respiration kan levere den energi, planten har brug for. Som byggematerialer danner planten bl.a. cellulose. Det er lange kæder af glukosemolekyler. Cellulosen bruges i opbygningen af cellevægge og kan i modsætning til stivelse ikke nedbrydes af planten til glukosemolekyler. Kun svampe og enkelte bakterier kan nedbryde cellulosen til glukosemolekyler.