Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlige.
Årsagen til dette er den store primærproduktion i havbundens øverste millimeter. Her lever op til 16 millioner alger pr. cm2 i løbet af et år - især kiselalger. Disse alger er primærproducenter og dermed starten på de fødekæder, der eksisterer i Vadehavet.
Størstedelen af primærproduktionen i Vadehavet foregår altså i havbundens øverste lag og ikke i vandsøjlen. Ved algernes fotosyntese omdannes uorganisk kulstof i form af CO2 til organisk kulstof i form af glukose C6H12O6:
6 CO2+6H2O?C6H12O6+6 O2
Algerne bruger en del af det organiske stof ved respirationen:
6 O2+C6H12O6?6 CO2+6 H2O
På grund af netop kiselalgernes vigtige rolle i Vadehavets økosystem er det interessant at måle primærproduktionen. Udregning af selve dannelsen af glukose er dog utrolig omfattende og derfor benyttes oxygen-metoden. Her måler man i stedet hvor meget O2, der dannes. Når man ved, hvor mange mg O2, der er blevet dannet, kan man ved hjælp af støkiometrien i fotosynteseligningen også beregne hvor mange mg C, der dannes. Herefter kan man så beregne primærproduktionen som g C/m2/døgn eller g C/m2/år.
Forskning har vist en bruttoprimærproduktion (BPP, se nedenfor) i Vadehavet til ca. 100 g C/m2/år, dog med stor variation fra år til år (30-200 g C/m2/år).
Det er gratis at oprette en konto