Som englene flyver: kokains biologiske effekt

Som englene flyver – AT2 (Dansk og Biologi)Gruppe:[NAVN B], [NAVN A] og Chris AndreevIntroduktion:I novellen, ”Som englene flyver”, følger vi de to søskende; Sisse og storesøsteren, som hvis navn ikke bliver nævnt. De to personer har et parallelt handlingsforløb, hvor vi, igennem novellen, skifter synsvinkel imellem de to hovedpersoner.Novellen er skrevet af Naja Marie Aidt, og fortæller en historie om kokain misbrug.Problemformulering:- Hvilken biologisk effekt har kokain haft på Sisses væremåde?Problemstillinger:- Hvordan påvirker kokain hjernen?- Hvordan er forholdet mellem søsteren og Sisse?- Hvordan er Sisse socialt?- Har kokainen haft indflydelse på Sisses sociale problemer?Delkonklusioner: - Hvordan påvirker kokain hjernen?:Kokain bliver oftest indtaget igennem næsen, men kan også indsprøjtes og spises. Stoffet går let til blodet og på centralnervesystemet har den en antagonistisk effekt på de dopamindannende transport-protein-recepter i belønningssystemet. Stoffet forhindrer på denne måde, at dopamin fjernes fra synapsespalten ved den normale transport tilbage ind i den præsynaptiske neuron.Udover den antagoniske effekt på dopaminen, så har kokain også en virkning på 2 andre transmittersystemer:1: Bruger serotonin som transmittersystem. Findes i hjernestammen, hvor serotoninen sender axoner til storhjernen, det limbiske system, hippocampus og hypotalamus. Pga., at serotonin påvirker storhjernen, så kommer stoffet til at få kropstemperaturen til at stige, øget vågenhed og seksuel aktivitet, men også nedsat sultdrift.En lav aktivitet af det serotonin-dannende transmittersystem resulterer i depression. Kokainen går ind og giver en høj aktivitet af serotonin, og hvis man tager meget af stoffet vil det gøre det serotonin-dannende transmittersystem sløvt. Hvis man så stopper med at tage kokain, vil det forårsage, at der ikke bliver udskilt nok serotonin, og så vil man få en depression.2: I neuroner, som bruger noradrenalin som transmitter, som også forekommer i hjernestammen. Herfra bliver der sendt ledningsbaner til storhjernen, det limbiske system, hypotalamus og lillehjernen. Der er også ledningsbaner, som så passerer ned gennem rygmarven. En øget udskillelse af transmitterstoffet noradrenalin resulterer i øget selvtillid, nedsat smerteoplevelse, og en større parathed. Dette er fordi noradrenalinen påvirker storhjernen, som bl.a. styrer den overordnede motoriske kontrol, lillehjernen som også koordinerer muskelbevægelser.- Noradrenalin er et transmittersystem i det sympatiske nervesystem. Det forårsager udvidede pupiller, øget puls og slagvolumen og nedsat fødetransport, som forklarer bivirkningerne af stoffet.- Begge transmittersystemer kommer fra hjernestammen, og påvirker derfor hjertets sammentrækning, vejrtrækning, blodtryk, fordøjelse og vågenhed.Når man tager kokain, trækker ens arterioler sig sammen, og en øget modstand til blodet bliver mødt. Dette kan hjertet ikke klare, og vil derfor pumpe hurtigere, for at få samme mængde blod ud i kroppen. Dette skaber et forhøjet blodtryk, som ikke er sundt.I den psykiske tilstand, opleves der 3 faser. Først kommer ”suset”. ”Suset” er præget af eufori, øget selvtillid og en stærk lystfølelse (dopaminen). Efter indtræder den fase som man kalder ”at være høj”, som forårsager velvære, vågenhed og fantasifulde tanker og idéer. I den sidste fase føler man sig depressiv, rastløs og angst (serotoninen).Men for store doser af kokain blokerer jo den naturlige genoptagelse og gendannelse, af dopaminen. Dette resulterer i afhængighed, og nødvendighed, af kokain, da hjernen nu har brug for dopaminen fra kokainen.Indtagelsen af kokain, giver, som skrevet, følelsen af velvære som belønningssystemet udløser, vha. dopamin. Hvis man optager store mængder dopamin ”unaturligt”, vil følelsen virke meget stærkere og dermed øges risikoen for en psykisk afhængighed.Sultdriften tilfredsstilles også, og man mister derfor trangen til at spise; man taber vægt. Søvntrangen bliver også undertrykt.- Hvordan er forholdet mellem søsteren og Sisse?:For Sisse er forholdet ikke eksisterende. Hun bruger søsteren for at få penge til kokain, og har ikke et dybere forhold end det, i modsætning til søsteren, hvor hun prøver at være en beskyttende og ansvarlig storesøsterrolle. Hun prøver at få Sisse væk fra afveje og det dårlige miljø.Hun prøver at komme ind til Sisse, og vil gerne hjælpe hende ud af hendes misbrug; ”Sisse forhelvede, sagde jeg, og prøvede at fastholde hendes blik. Hun lo bare”Sisse ignorerer hende, men storesøsteren prøver på at holde hende fast i hendes trygge favn, for at påvirke hende positivt; ”Jeg lagde hende i seng og sov med armene om hende for at passe på, at hun ikke forsvandt mens jeg drømte. Men hun forsvandt altid. Når jeg vågnede var hun væk…”- Hvordan er Sisse socialt?:Sisse er fraværende, og har ingen sociale forhold udover til Creepy. Selvom deres forhold mest er baseret på sex og stoffer, så har hun inderst inde fået følelser for ham. Sisse er blevet afhængig af stoffer og rusen, og derfor er hun også blevet afhængig af Creepy.Storesøsteren prøver som sagt at få et positivt forhold til hende. Sisse bruger hende kun for penge, og misbruger sin stilling som lillesøsteren på denne måde: at være uansvarlig og har brug for storesøsterens hjælp.- Har kokainen haft indflydelse på Sisses sociale problemer?Sisse udviser afhængighed af kokainet, hun sammenligner det at tage kokain med begrebet ”flyve” og bruger det i sådan en sammenhæng flere gange.Kokain har haft den effekt på Sisse, at hun er ligeglad med alt andet, udover kokain. Hvilket kan ses på Sisses måde at tackle ting på. Hun kan ikke se at hendes misbrug er for langt ude. – Hun spørger heller ikke ind til den film hun skal medvirke i. Hun er villig til at gøre alt, fordi det er Creepy, som er hendes eneste sociale forbindelse, og eneste mulighed for at ”flyve”. I teksten beskriver de det at flyve, som at få ”suset”.Kokainen har også fået hende til, ikke at bekymre sig om sin familie mere. Hun har ingen kontakt til dem, udover når hun skal have penge fra søsteren. MetoderVi har læst og tolket på novellen ”Som englene flyver” med perspektiv på de biologiske beskrivelser af rusmidler og i dette tilfælde har kokain været i fokus.Vi har ikke selv arbejdet naturvidenskabeligt, men fået vores informationer fra bogen ”Rusmidlernes biologi”. Hvis vi selv skulle have undersøgt dette, skulle vi selv, eller andre, have taget kokain, hvor man så målte de forskellige ting som ville ske i hjernen. For at vi selv skulle have gjort brug af den naturvidenskabelig metode, skulle vi have uddelegeret kokain til en gruppe forsøgs personer. Et vigtigt punkt i sådan et forsøg ville være et kontrol forsøg hvor man i et tilfælde som dette skulle give gruppen, som er med i kontrol forsøget, enten intet rusmiddel eller noget pulver, som vi så påstod var kokain, men ikke var det.På denne måde ville vi kunne se hvilken påvirkning kokain ville have på folk. Vi har også brugt den humanistiske metode, hvor vi har fortolket teksten. Novellen er selv en fortolkning af tilværelsen for en stofmisbruger, nemlig Sisse, som til sidst går til i sit misbrug. Sisse havde til sidst ingen grænser, og jo mere afhængig hun blev, jo mere villig blev hun.Den ultimative rus var, for hende, at dø.Samlet konklusionKokain er et rusmiddel, som er stærkt vanedannende. Det er skadende både fysisk og psykisk.Kokain forhindrer, at dopamin fjernes fra synapsespalten ved den normale transport tilbage ind i den præsynaptiske neuron. Stoffet går også ind og forøger mængden af serotonin og noradrenalin, hvor serotoninen får kropstemperaturen til at stige, øget vågenhed og seksuel aktivitet, men også nedsat sultdrift. Et lavt indhold af serotonin resulterer i depression.Noradrenalinen giver øget selvtillid, nedsat smerteoplevelse, og en større parathed.Begge transmittersystemer kommer fra hjernestammen, og påvirker derfor hjertets sammentrækning, vejrtrækning, blodtryk, fordøjelse og vågenhed.Først kommer ”suset”, som er præget af eufori (dopaminen). Efter indtræde rdet ”at være høj”, som forårsager velvære. I den sidste fase føler man sig depressiv (serotoninen).Kokain har tydeligvis haft en negativ indflydelse på Sisse. Hun er blevet både psykisk og fysisk afhængig. Sisse tænker kun på kokainen, og hvordan hun skal få penge til det, og har helt glemt sin storesøster, som egentlig prøver at hjælpe hende ud af hendes afhængighed.PerspektiveringI AT1 arbejdede vi med et andet naturvidenskabeligt fag, nemlig fysik, hvor vi læste om den samme naturvidenskabelige metode.Dengang brugte vi metoden til verdensbilledet (geocentrisk, som senere blev til heliocentrisk) og her i AT2 brugte vi den til kokain.Materiale liste:- Scannet dokument af novellen ”Som englene flyver” af Naja Maria Aidt. Fra novellesamlingen ’Vandmærket’ 1993. - Tekst om amfetamin fra bogen ”Rusmidlernes biologi – Om hjernen, sprut og stoffer” af Sundhedsstyrelsen 2004.- Nervesystemet PDF.- Egne noter om CNS og andet biologi.