Analyse af H.C. Andersens eventyr 'De røde sko'

Hans Christian Andersen blev født d. 2. april 1805 i Odense. Han var en dansk digter og forfatter, der er verdensberømt for sine eventyr. Han var kendt for sine buketter og papirklip, og menes at have opfundet det flettede danske julehjerte. Han er en af den danske guldalders hovedpersoner. Han var desuden opfinderen af Tingseventyr, der er en undergenre af kunsteventyr.

Referat:

De røde sko er et eventyr skrevet af H.C. Andersen og er fra 1845. Eventyret handler om en lille pige ved navn Karen. Karen og hendes mor er meget fattige, og har derfor ikke råd til ordentligt fodtøj. Hende mor syr derfor et par kluntede røde sko af gamle klæbestrimler. Karen fik skoene den dag hendes moder blev begravet. Samme dag kom hun pleje hos en stor gammel frue, som brændte hendes sko. Karen fik dog fine klæder i stedet og lærte at sy og læse. Da Karen skulle konfirmeres købte den gamle frue, et par fine røde sko til hende. Den gamle frue var ikke klar over, at det var røde sko, da hun var svagtseende. Da Karen gik op af kirkegulvet kiggede alle på hendes nye sko. Da hun blev konfirmeret tænkte hun også kun på skoene og glemte at sige sit fadervor og synge salmerne. Ved altergang næste søndag bar Karen igen de røde sko. Ved kirkedøren stod en gammel soldat med rødt skæg. Han forbandede skoene ved at sige ”sid fast når I danser”, og slog derefter på sålerne. Efter altergang sagde den gamle soldat ”Se hvilke dejlige dansesko”, og Karen kunne ikke lade hver med at danse. Skoene hang fast og ville ikke adlyde. Senere i eventyret førte de røde sko Karen ud i skoven, der så hun den gamle soldats ansigt. Igen sagde han ”Se hvilke dejlige dansesko”, og skoene blev som vokset fast til hendes fødder mens hun dansede overalt. Da hun kom dansende til kirkedøren, var der en engel bærende på et sværd. Englen forbandede Karen. En dag kom Karen Dansende forbi skarpretterens hus, hun bankede på og bedte ham hugge hendes fødder af, hvilket han gjorde. Efter, at Karen havde skriftet hendes synd, ville hun gå i kirke. Ved kirkedøren dansede de røde sko foran hende, hun blev bange og vendte derfor om. Dette skete også den næste søndag. Karen kom i tjeneste på præstegården. Hun var meget flittig og tankefuld. Hver aften hørte hun Bibelen blive læst højt. Den tredje søndag blev hun hjemme fra kirke og læste i stedet i salmebogen. Da hun hørte orgeltonerne, bedte hun Gud om hjælp. Englen, som havde forbandet hende, kom til syne. Denne gang bærende på en grøn gren med roser. Englen fik Karen tryllet over i kirken. Karen var endelig fri for de røde sko og med fred og glæde i hjertet kom hun op til Gud.