1 / 2 sider - klik for at bladre

Den offentlige sektors fordelingsmæssige virkning

  • Samfundsfag
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Den offentlige sektors fordelingsmæssige virkning er en samfundsfag-opgave til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 2 sider (614 ord, ca. 3 min. læsning) og blev publiceret 21. april 2015.

Denne opgave analyserer den offentlige sektors fordelingsmæssige virkning i Danmark. Den redegør for progressiv skat og dens effekt på indkomstfordeling, samt betydningen af indirekte tilskud fra velfærdsstaten. Desuden diskuteres udviklingen i økonomisk ulighed målt med Gini-koefficienten og aldersgruppers nettobidrag til det offentlige.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af den offentlige sektors fordelingsmæssige virkning med fokus på progressiv skat, Gini-koefficient og velfærdsstatens rolle.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • gini-koefficient
  • indirekte tilskud
  • indkomstfordeling
  • offentlig sektor
  • overførselsindkomster
  • progressiv skat
  • velfærdsstat
  • økonomisk ulighed

Figur 1 viser sammenhængen mellem bruttoindkomst og skattebetalingen deraf for 2012. Ud fra grafen kan man se, at jo større ens bruttoindkomst er, desto mere skat betaler man. Grafen er ikke lineær, hvilket resulterer i at der er et knæk på grafen. Knækket er mellem 200.000 – 400.000 kr. Grænsen for topskat lå i 2012 på 389.000, og derfor er der et knæk i grafen. Dette viser at der i Danmark gøres brug af progressiv skat – der bliver ikke betalt den samme skat, for hver krone der bliver tjent hos den enkelte.

Tabel 1 har inddelt husstandes bruttoindkomster i 5 niveauer:

Samlet indirekte tilskud fra det offentlige ser således ud:

Set ud fra tabellen, så får husstandene i Danmark i gennemsnit ca.

Det samme i indirekte tilskud. Grunden til dette er velfærdsstaten:

Alle får næsten det samme absolutte tal fra staten.

Fordelingen af penge på de indirekte tilskud svinger meget i de 5 intervaller.

Set på husstande med en bruttoindkomst under 150.000 kr. Er det

gennemsnitlige tilskud vedrørende børnepasning på 788 kr., derimod er

tilskuddet vedrørende uddannelse på 51118 kr. Sandsynligvis er de fleste personer under dette interval studerende, og derfor er tendensen til at få børn lavere – altså lavere gennemsnitlig indirekte tilskud til børnepasninger etc.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver