1a. Opstil tre hypoteser der kan forklare de mønstre, der fremgår af tabel 1.
Hver af hypoteserne skal understøttes af en samfundsfaglig begrundelse.
Tabel 1. BNP og energi i Danmark 1992-2008. Indekstal (1992=100)
1992
1996
2000
2004
2008
BNP i faste priser
100
112
125
130
139
CO2 Udslip
100
97
90
85
86
Samlet energiforbrug
100
102
101
101
104
Produktion af vedvarende energi
100
113
143
198
226
Energiafgifter
100
203
273
285
293
Første hypotese:
Ud fra tabellen kan det ses, at CO2 udslippet er faldet 24 % fra 1992-2008, og samtidig er energiafgiften steget 193 % fra 1992-2008. Vores hypotese er, at energiafgiften primært er steget inden for energiproduktion, der afleder CO2, baseret på bl.a. fossile brændstoffer. Man har sat afgiften højere for de energiformer, der afleder CO2 for at formindske forurening. Da afgiften er højere for CO2 afledende energiformer, er det blevet mere attraktivt for firmaer at producere miljøvenlig energi. Det har derved også gjort markedet for vindmøller, solceller og anden vedvarende energikilder større.
Anden hypotese:
Danmarks Bruttonationalprodukt (BNP) er steget med 39 % fra 1992-2008, dog uden at det samlede energiforbrug er steget særligt betydeligt (4 %). Vores hypotese lyder, at BNP er vokset inden for erhverv, hvor man er blevet bedre til at anvende energien. Et eksempel er biler, som kører længere på literen. Når f.eks. en taxachauffør kan køre den samme rute for en mindre mængde benzin, betyder det, at han får mere for pengene. Da han sparer penge på benzin, øger han sin indtægt, som gavner BNP. Taxachauffører alene betyder nok ikke det helt store for Danmarks samlede BNP, men princippet bag "mere for pengene" i henhold til forbrug af energi, gælder også i andre erhverv såsom fabrikker. Maskiner på fabrikker i dag bruger betydeligt mindre energi, end de har gjort. Det betyder, at man kan producere mere for samme mængde energi. Det medfører igen, at indkomsten og BNP stiger.
Det er gratis at oprette en konto