De 3 roller: 1. Regulering af samfundsøkonomien gennem styring af statens indtægter og udgifter, 2. Udligning af indkomstforskelle gennem progressiv skat om udbetaling af indkomstoverførsler, 3. Løser fælles opgaver.
Finanspolitik
Staten regulerer forbruget og investeringerne i samfundet v.h.a. indtægter og udgifter på de offentlige budgetter.
Kontraktiv finanspolitik
Staten bremser forbruget eksempelvis ved at forhøje skatter og afgifter og/eller spare på de offentlige udgifter. (Højkonjunktur)
Ekspansiv finanspolitik
Staten stimulerer forbruget (købekraften) ved at sænke skatterne og/eller øge de offentlige udgifter (overførselsindkomster + offentlige bygningsarbejder) (Lavkonjunktur)
Direkte skatter
De skatter der trækkes direkte af folks indkomst. F.eks. indkomstskat samt ejendomsskat.
Indirekte skatter
Indirekte skatter er moms, told, grønne afgifter og punktafgifter. Man betaler indirekte skat til staten hver gang, man køber en vare eller f.eks. hver gang, man åbner for sin vandhane.
Proportional skat
Alle betaler samme skatteprocent uanset indkomsten.
Progressiv skat
Progressiv skat er et skatteprincip, der går ud på, at skatteprocenten øges ved et højere skattegrundlag. Der betales altså mere i skat af den sidste krone, der skal beskattes, end af den første. Skatten af den sidst tjente krone betegnes marginalskat.
Degressiv skat
En regressiv skat er en skat som forholdsmæssigt udgør en mindre andel af ens indkomst jo mere man tjener. Det danske skattesystem er som hovedregel progressivt, i det man betaler forholdsmæssigt mere jo mere man tjener. Moms og afgifter virker reelt som en degressiv skat.
Det er gratis at oprette en konto