Paradisæblerne er skrevet af den kristen-eksistentialistiske prosaist Martin A. Hansen tilbage i 1953. Novellen omhandler menneskets livssituation i det moderne samfund og særligt den kristne eksistentialisme i en verden hvor mennesket må tage personlig stilling til modsætningen mellem det gode og det onde. Dette valg giver også ekko i novellen der er fyldt med kontrastforhold, med særligt fokus på forholdene mellem liv versus død og godt versus ondt.
Denne artikel vil analysere og fortolke novellen Paradisæblerne med særligt henblik på hovedpersonens situation og hans valg, og hvorledes den kristne eksistentialisme kommer til udtryk i novellen.
Denne religiøse novelle omhandler en 12-årige drengs besøg hos sin højt værdsatte mormor og hans tur hjem derfra. Novellen fortælles i datid og ses igennem drengens øjne. Der gøres brug af en bunden førstepersonsfortællersynsvinkel hele vejen igennem novellens kronologiske forløb. Kompositionen er lineær, eftersom handlingen går fra et punkt til et andet punkt, hvorpå den ender i en åben og tvetydig afslutning. Novellens tema er overgangsfasen fra barn til voksen og nogle af de medhørende eksistentialistiske valg, hvilket jeg vil komme ind på løbende i analysen.
Som påpeget er det en dybt religiøs novelle, hvilket overskriften også giver præg af. Paradisæblerne hentyder til syndefaldsmyten. Synden i denne historie består i at den 12-årige dreng på vejen hjem fra mormoren, tager en anden rute hjem, men dette vil jeg komme ind på senere.
Det er gratis at oprette en konto