infektionsmedicinere i Californien (San Francisco) har igennem 20 år arbejdet på en vaccine mod blødningsfeber (Monogarverelis), den såkaldte Ebola virus. Ebola opstod i Congo i central Afrika i 1976. Forskere mener, at et bestemt DNA molekyle kan stoppe Ebola virus. Molekyllet BCX4430 har allerede heldbredt mange gnavere og aber for andre vira, som kan sammenlignes med Ebola. Forskerne i Amerika mener, at den eneste forskel mellem de andre vira og Ebola er DNA molekyllet A (Adenin). Så forskere har manipuleret med DNA molekyllet og spaltet forskellige andre molekyller, blandt andet Adenin.
Molekylet BCX4430 minder så meget om Adenin, at ebola virus kan forveksle den med menneskets celler. Ebola virus bliver forvirret, og går efter BCX4430 i stedet for menneskets celler. Men når Ebola virus bruger BCX4430 til at formere sig i dyrenes/menneskets celler, har det vist sig, at det modsatte sker. I stedet for at vokse, blokerer molekylet for Ebola virus og forhindrer den i at vokse og reproducere sig.
Samtidig tyder intet på, at menneskeceller ellers bliver narret af molekylet, så der skulle ingen fare være, for at BCX4430 molekylet skader menneskets andre celler; molekylet har kun effekt på ebola.
Forskerne har allerede vaccinen klar. De venter på, at deres produkt kan blive afprøvet i fase 1, og således blive godkendt til brug på mennesker ramt af Ebola.
Det er gratis at oprette en konto