Danskerne er bange. Danskerne er bange for en relativt langsigtet fare. Frygt for en fare, som tilsyneladende kan udrydde alle inden for et forløb på få måneder. Denne tilgang opleves hos mange påvirkelige danskere, som i stedet for deres angst for noget generelt, sætter et navn på, og kalder det for en frygt. Danskerne kan ikke frygte pandemier generelt, så der tages et eksempel, og dette bliver benyttet som erstatning for pandemier. Det har ramt os, før, vil vi blive ramt ligesom med Den Sorte Død i 1347? Eller som aids-epidemien i 1980’erne? Det vi alle frygter, fordi vi ikke kan være ængstelige for alle pandemier, der har eksisteret, er ebola.
Det er ikke mange år siden, at Ebola var en fjern, lille parasit for mange mennesker. Det blev anset som en mindre plage i Afrika, men ikke nok til at tage affære. Vi har da andre ting at tage os af fx vores miljø. Nu venter den på os rundt om hjørnet, klar til at slå os ud af kurs. Men hvad så med i dag? Er den i dag stor nok til, at vi har respekt for den, og frygter vi den i bund og grund? Vi har før oplevet epidemier, heriblandt den sorte død. Vi skal naturligvis respektere Ebola, for den har taget mange væk fra den blå planet allerede. I øjeblikket ligger dødstallet omkring de 5.000. Men skal vi have en direkte frygt for den? Vi danskere kan vel være ligeglad med, at der ryger en i forvejen svag og kraftløs afrikaner i ny og næ, for vi har det jo fint. Jeg sidder netop og kommer til at tænke: Er det, først når vi hører om, at en spansk sygeplejerske er blevet ebola-smittet, at vi vågner op fra dåden? Medierne fremlægger historien for os, og vi æder den råt. En spanioler er trods alt tættere relateret til os, end en afrikaner er, vil mange påstå. Danskerne kaster sig over den hvide ebola-patient, mens de sorte, som vanligt ender som en statistisk på dst.dk - føj for satan en sort/hvid dækning, er vi ikke blevet klogere? Hvad er der blevet af det enkelte afrikanske menneskes historie?
Det er gratis at oprette en konto