Efter at H. C. Ørsted i 1820 opdagede elektromagnetismen (strøm + spole kan danne magnet), var der mange fysikere som prøvede at bevise det modsatte (magnet + spole kan danne strøm).
Dette lykkedes i 1835 for den engelske fysiker Michael Faraday. Han viste, at en spole tilsluttet et voltmeter vil give udslag når en magnet bevæges op/ned (eller roterende magnet) i spolen.
Hvad er induktion?
Når man bevæger en magnet i en spole, så ændrer det på magnetfeltet og der bliver dannet en spændingsforskel mellem de to ledningsender på spolen.
Den inducerede spænding er en vekselspænding. Princippet bag induktion bruges f.eks. til strømproduktion i vindmøller og andre elværker (kul, vand/dæmning, atomværk).
Den inducerede spændingsstørrelse afhænger af:
Hastighed magneten bevæges/roteres med.
Magnetens styrke (kraftig magnetfelt).
Antal vindinger på spolen (spolens kvalitet).
Med/uden jernkerne i spole (ved roterende magnet = mini elværk).
En motor = apparat der forbruger strøm.
En generator = apparat der inducerer strøm.
En vekselsspændingensgenerator
Består af en eller flere spoler (med jernkerne) og en magnet. Den roterende del (magneten) kaldes en rotor, og den stationære del kaldes strator.
Vekselsspændingskurven (sinuskurven)
Når magneteten roterer (eller bevæges op/ned) foran spolen, så gennemgår spændingen en periode. En periode består af en bølgetop, her vil der være en maksimalspænding, og en bølgedal, her vil der være en minimumsspænding. Jo stærkere magneten foran spolen jo større maksimal og minimumsværdier. Jo hurtigere magneten bevæges, jo flere sinuskurver.
Det er gratis at oprette en konto