Induktion og vekselstrøm: forsøg og teori

Formålet med denne rapport er at få kendskab til induktion og vekselstrøm.Forsøg 5.14: Formålet er at finde ud af hvordan man laver den største spænding.Forsøg 3.2: Vi skal bygge en simpel generator der producerer vekselstrøm.Forsøg 3.3: Vi skal bygge en generator, men denne gang bruger vi to spoler for at danne mere vekselstrøm

Teori:

Induktion: Vil i grove tag siges at lave strøm ved hjælp af magnetisme.

Når en magnet bevæges i forhold til en spole og frembringer en spænding, kaldes det induktion.

Induktionsstrømmens styrke afhænger af hastigheden, antal vindinger og magnetens styrke

Retning af strømmen: I spolen skaber den inducerede strøm et magnetfelt, og magnetfeltet vi forsøge at modvirke det magnetfelt stangmagneten sender ind i spolen, denne regel kaldes også Lenz’s lov.

Magnet og spole: Når man sætter en magnet ned i en spole, vil feltlinjerne mødes og spolens linjer laver en nordpol for at frastøde, og når man så tager magneten op, vil spolens linjer lave en sydpol. Dette kan måles og bevises ved at bruge et oscilloskop. Den lille prik i skopet vil bevæge sig ned, når man stikker magnetens nord ned i spolen, og når man tager den op, vil prikken bevæge sig op.

Vekselspænding:

Spændingen gennemløber en periode i takt med, at magneten drejer en omgang foran spolen. En periode består af en bakketop og en bakkedal. Spændingen opnår maksimal værdi både i toppen og i bunden. Frekvensen f angiver antallet af hertz, Hz. Periodetiden T angiver, hvor mange sekunder en periode varer. Der er følgende sammenhæng mellem f og T;